NBA 2K18 i nabolaget
Niklas har været i London for at kigge på NBA 2K18 og han er kommet hjem overrasket, og vil nu fortælle om sin oplevelse, samt hvad han har spurgt spillets producer om.
En af de første ting som man lægger mærke til i spillet, er det nye Neighborhood mode, som virkelig giver en speciel oplevelse, ingen andre sport spil har i dag. Det er et stort område med ingame butikker, træningsområder, spillehaller og meget andet, som sin egen karakter i sin egen historie. Det gør, at der altid er noget andet at lave end at spille basket, og endnu vigtigere end det, der er en masse at lave imellem de vigtige NBA kampe.
Udover dette, er Neighborhood også fuldt af andre spillere, som man kan spille sammen med i enten basket kampe, eller nogle af de mini spil man kan finde rundt omkring. Ifølge spillets producer Rob Jones, vil der også komme et leaderboard som alle spillere vil kunne se, og dermed kæmpe om, for at få deres navn til at stå i deres Neighborhood. Alt dette skal lede videre til, at spillerne skal konkurrere mellem hinanden, og endda møde nogle nye spillere som man måske kan ende med at blive venner med. Jeg er fan.
Som en casual spiller, der ikke har meget forståelse for de taktiske aspekter i spillet, havde jeg det svært i starten med for alvor at komme i gang, men selvom jeg kun havde en enkelt time til at spille på henholdsvis PS4 og Nintento Switch, så var det faktisk nemt at komme ind i spillet, og finde ud af hvordan alting fungerede. Især de små træningsøvelser som 1v1, hvor man spiller både offense og defense, gjorde man hurtigt fik noget erfaring ind under huden, og min oplevelse med spillet blev bedre og bedre til det punkt, hvor jeg havde håbet på at få en kopi til min Switch, så jeg kunne fortsætte på flyturen hjem.
Netop Switch versionen af spillet overraskede mig meget. For selvom det ikke ser ligeså godt ud som på en PS4 Pro, som naturligvis er langt stærkere end den håndholdte konsol, så fik jeg at vide, at hverken det nye Neighborhood, story mode eller GM Mode ville blive ekskluderet fra spillet. Så i modsætning til FIFA, hvor Journey ikke kommer til den lille maskine, så får vi altså den fulde version af NBA. 2K 1, EA 0.
I denne seneste tilføjelse til NBA 2K serien er der dog blevet lagt så meget vægt i det nye gameplay, det nye neighborhood og de nye detaljer på spillerne, at der ikke er blevet plads til de europæiske hold, og det betyder også at det ikke ser ud til vi får nogle danske hold med i den nærmeste fremtid. Holdet hos 2K har simpelthen haft deres fokus på andre ting, og det er ganske forståeligt, især når man finder ud af hvor meget der er blevet lagt i Neighborhood.
Alt i alt kan jeg som en der aldrig rigtig har spillet meget basket eller NBA spil sige, at jeg ser frem til NBA 2K18 og at jeg lige nu sidder og overvejer om jeg skal have det til Nintendo Switch så jeg kan have det med mig overalt, eller til en af de stærkere konsoller. Men ha’ fingrende i det, det skal jeg!
NBA 2K18 kommer fredag den 15. September til Playstation 3, Playstation 4, Xbox 360, Xbox One, PC og Nintendo Switch. Dog skal det nævnes, at den fysiske version til Switch først vil blive gjort tilgængelig i oktober.
Dog kan man lige nu downloade en Prelude til Xbox One og Playstation 4, der vil give mulighed for at lave sin egen spiller, og udforske sit Neighborhood, inden spillet udkommer.
Ser du frem til NBA 2K18?