Netflix annoncerer nye spil og serier til Geeked Week 2022
I sidste uge fandt Netflix Geeked Week 2022 sted.
Vi har kigget på et par af deres gaming nyheder, både i form af serier og mobilspil.
Pixel.tv SoMe: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram –TikTok og Snapchat
Lad os først tage et kig på de annoncerede serier Netflix har at byde på:
Dragon Age: Absolution
Det populære fantasy-rollespil, som er skabt af BioWare, får deres egen animerede Netflix serie. Glæd dig til at møde helt nye helte i en ny fortælling i Dragon Age serien.
Udkommer: December 2022
Tekken: Bloodline
Tekken er endnu engang tilbage, denne gang blot som en anime serie.
Vi har fået et lille klip fra chef producenten Katsuhiro Harada, der viser et par enkelte klip fra den kommende serie.
Udkommer: 2022
The Cuphead Show!
Netflix serien udkom tidligere på året og blev taget godt i mod. Nu er vores to kopper tilbage med endnu flere løjer!
Udkommer: TBA
DOTA: Dragon’s Blood
Davio the Dragon Knight er tilbage i sæson 3 af DOTA: Dragon’s Blood. Serien er baseret på MOBA-videospillet DOTA 2 der udkom i 2013. Du kan allerede nu se de to første sæsoner så du er klar til sæson 3.
Udkommer: TBA
Sonic Prime
Sonic feberen har slet ikke lagt sig endnu og det kære blå pindsvin har været hurtig med at levere nyt til os på det seneste. Han er nu snart klar med sin helt egen Netflix serier. Vi bliver lovet noget med nogle multiverser og vi glæder os til det.
Udkommer: TBA
Castlevania: Nocturne
Castlevania er tilbage! Denne gang er det dog en Spin-Off af den originale serier. I Nocturne for vi lov til at følge Richter Belmont som er efterkommer af Trevor Belmont og Sypha fra den originale serie. Castlevania: Nocturne vil foregå under den franske revolution. Viva la Castlevania.
Udkommer: TBA
Pixel.tv SoMe: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram –TikTok og Snapchat
Det var et kig på nogle af de serier vi kan glæde os til i fremtiden, men vi er jo slet ikke færdige endnu.
For det var jo ikke kun gaming serier der blev annonceret på dag 5 af Geeked Week.
Lad os se på noget af det, vi virkelig har glædet os til at se fra Netflix, efter de annoncerede at de ville begå sig med spil på deres platform.
Shadow and Bone: Destinies
De populære karaktere fra Shadow and Bone er tilbage! Denne gang blot på en helt ny måde. Netflix har annonceret et single-player RPG oplevelse, som snart skulle komme til deres gaming service. Du kommer til at få chancen for, at træffe en masse valg på klassisk RPG manér og opleve Grishaverse på din måde.
Spillet er udviklet af Chimera Entertainment, som man kender fra mobilspillene ‘Angry Birds Evolution’ og ‘Sacred Legends’.
Udkommer: TBA
Too Hot To Handle
Altid drømt om at deltage i et realityshow? Nu har du chancen! Too Hot To Handle er en Netflix serie der har fanget manges interesse. Selve præmissen er simpel: En masse lækre singler, der mødes (mest iført badetøj) skal prøve at vinde en masse penge. Det gør de ved at styre deres lyster og dermed hverken kysse eller andre ting, med de andre deltagere. Hvis de ikke kan styre deres lyster, bliver en del af pengepræmien taget.
Så du kan nu snart finde ud af, om du har hvad det kræves for at vinde Too Hot To Handle.
Spillet er udviklet af Nanobit, som står bag ‘My Story: Choose Your Own Path’ og ‘Hollywood Story’
Udkommer: 2023
La Casa De Papel
Hvis du var vild med at leve som bankrøver i PayDay, så er der måske et mobilspil til dig her.
La Casa De Papel, også kendt som ‘Papirhuset’ på dansk, er en af Netflix mest populære serier. Den spanske serie omhandler bankrøverier og allerede der kan man nok få et ret godt præmis til et spil. Spillet er et single-player action-adventure og vil få spilleren til at opleve alt inden for en bankrøvers verden. Du kan få lov til at dirke låse op, tage gidsler og overmande sikkerhedsvagter.
Spiller er udviklet af Killa
Udkommer: TBA
The Queen’s Gambit Chess
Serien der fik skak på alles læber er tilbage i spilformat!
Denne gang kan du selv få lov til at tage del i det klassiske spil. Du har mulighed for at lære en masse taktikker, spille mod de kendte ansigter fra serien, eller spille online. Kan du blive den ultimative skakspiller og måske endda overgå seriens hovedkarakter Beth Harmon?
Spillet er udviklet af Ripstone Games, som bl.a. har lavet ‘Chess Ultra’ og ‘Stick It To The Man’.
Udkommer: TBA
Poinpy
Hvis du ikke kan vente med at spille nye spil på Netflix app’en, så er der nu allerede noget at komme efter. Poinpy er et helt klassisk mobilspil, der blot handler om at klatre så langt op som muligt. På vejen er der en del forhindringer man skal sno sig forbi og undgå.
Spillet er lavet af Ojiro Fumoto, som står bag ‘Downwell’.
Udkommer: Er allerede ude
Spiritfarer
Det hyggelige og prisbelønnede indie management spil Spiritfarer, udkommer nu som mobilspil! Spillet handler om at hjælpe og fragte sjæle til efterlivet og hvor det typisk bliver afbilledet som en grum affærer, så bliver det i Spiritfarer gjort til en eventyrlig og hyggelig oplevelse (som man oplever sammen med ens kat hvilket er 10 ud af 10). Spiritfarer har haft en fantastisk modtagelse på de tradionelle platforme, som PC og konsol, så det bliver spændende at finde ud af, om spillet stadig holder på magien når det rammer vores smartphones.
Spillet er udviklet af Thunder Lotus Games, som bl.a står bag spillet Jotun.
Udkommer: TBA
Det var blot en del af de spil der blev annonceret, du kan se den fulde liste lige her!
Vi glæder os til at følge med når alle de nye serier og spil udkommer.
Hvilken serie eller spil ser du mest frem til?