Nike HyperAdapt 1.0
Kan en sportsko virkelig have nyhedsværdi på Pixel.tv?
JA!
I 2011 ser verden for første gang Nike Air Mag(udover i Back to the Future), den nok mest berygtede sneaker i mands(læs nørds) minde. Modellen er dog uden ”Power Laceing”, den kan altså ikke selv snøre skoen som i filmen Back to the Future part II. Det ændrede dog ikke på at de gik for den nette pris af $5.000-15.000 på auktion, med overskuddet gående til kampen mod Parkinson.
Rygterne herefter begyndte hurtigt at lyde på at det måtte betyde at Nike ville komme med en fuldt ud fungerende udgave i 2015, som også var det år Marty Mcfly rejste til i 2’eren af filmene.
Ganske rigtigt, i slut 2015 annoncerede Nike at de havde lavet en fungerende udgave af skoen, som ville blive solgt i 2016… På auktion…. Igen… Altså endnu engang hvor den almene fan ikke havde en jordisk chance for at få et par.
Så kom Nike endelig på banen. Nuvel der er ikke tale om Air Mag, men deres nye Nike HyperAdapt 1.0 er tydeligt inspireret, og feature både ”power laceing”, lys og den karakteristiske ”bobbel hæl”.
Systemet fungere ved at have en sensor i hælen, så når du tager skoen på og træder ned så strammer skoen, men den kan naturligvis også strammes og løsnes manuelt for optimal pasform.
Men Heller ikke i denne omgang er der tale om et produkt der er helt åben for forbrugerne. Nike har nemlig valgt at det kun er Nike+ medlemmer der får muligheden for at købe skoen. Men man kan jo så sige at det er forholdsvis enkelte at melde sig inde på deres hjemmeside hvis man virkelig er interesseret.
Prisen er der intet nyt om(det er nok ikke 999,95 kr. vi snakker), men udgivelsen er sat til ”Holidays 2016”.
Hvad siger du? Er du klar til at smide dig i en virtuel kø på Nike.com, eller syntes du det bliver lidt for meget gimmick kontra funktion?
Der er naturligvis også andre ting fra Back to the Future der er blevet virkelige, og du kan læse om 6 af dem her.
[iframe id=”https://www.youtube.com/embed/z7Cyv3cvIxY”]