Nintendo med crossplatform tiltag
Nintendo håber på at kunne lancere en service til efteråret og en videreudvikling af deres loyalitets program er under udvikling. Dette oplyser en financiel rapport som partnerselskabet DeNa udgav for nyligt.
Som bekendt vil Nintendo, sammen med DeNa, udvikle spil til de mobile platforme, hvoraf det første kommer i 2016. Det er blevet meldt ud, at alle Nintendos franchises bliver kigget på som mulige titler.
Om den nye fælles platform for Nintendo systemer, har Satoru Iwata udtalt: “Selvom alle detaljerne om et integreret medlemskab gives på et senere tidspunkt, så kan jeg sige så meget, at idéen består i, at forbrugere kan få adgang til flere platforme med ét enkelt ID. For at gøre sammensmeltningen af mobile enheder og konsoller lettere, så får folk som bruger flere enheder nogle fordele.”
Det bliver spændende at se hvad det ender med, men Nintendo vil meget gerne ind på markedet for mobilspil, da det næsten er ved at overhale konsolmarkedet. Om dette får en konsekvens for Nintendo som vi kender det idag må tiden vise, men Nintendo har brug for nytænkning, da de først i år er kommet sig oven på fire år i træk med økonomisk underskud.
Hvilke fordele tror du man får som bruger af flere enheder? Hvilke mobilspil kunne du tænke dig fra Nintendo?