Ny Harry Potter bog på vej
Man må sige at det igen er blevet en spændende tid for fans af det magiske univers. Nye informationer vælter frem på Pottermore.com, filmen ‘Fantastic Beast and Where to Find Them’ kommer ud senere i år og et teaterstykke rammer London til sommer.
Nu er en ny bog så også på vej om den velkendte troldmand. Før man går helt amok over denne nyhed skal man dog være opmærksom på, at det ikke er en bog som vi kender det fra de andre i serien, men en såkaldt ‘script book’.
Det er altså en bog sat sammen af det manuskript, der bliver brugt til teaterstykket i London. Meningen med denne bog er at give de fans, som ikke kan se teaterstykket, en mulighed for at opleve historien. Teaterstykket bliver nemlig kun vist ét sted og er udsolgt langt ind i 2017, så det er meget begrænset, hvor mange der kommer til at opleve det.
Harry Potter and the Cursed Child er officielt den ottende fortælling og er altså canon på samme måde som bøgerne er det.
Glæder du dig til denne nye bog eller ser du det bare som en let måde, at tjene flere penge?