Ny Spider-Man trailer
Spider-Man er altså bare en fantastisk karakter! Heldigvis gør Sony alt, hvad de kan for at skabe et univers om karaktererne uden edderkoppemanden selv, da de har lånt rettighederne til Spider-man for en tid, med undtagelse af den kommende animerede film.
Spider-Man: Into the Spider-Verse bliver instrueret af Phil Miller og Chris Lord, der blev fyret fra Solo: A Star Wars Story. Indtil nu har det hele været meget kryptisk omkring projektet. Derfor ved vi intet om det overordnede plot samt hvilke karakter og skurke som er med.
Men nu afslører de alt i den seneste trailer. Peter Parker og Gwen Stacy er tilstede og plottet går i sin enkelthed ud på, at hvis de forskellige Spider-versioner ikke kommer tilbage til deres dimensioner, går denne dimension under.
Derudover får vi også et glimt at samtlige skurke, der er med i filmen, og jeg har mine tvivl om de virkelig kan overraske med noget nu.
Miles Morales skal fungere som omdrejningspunktet i denne film, men man kan blive i tvivl om, han forsvinder i mængden. Det bliver spændende at se, hvad det endelige resultat bliver. Miles Morales er også blevet bidt af en kemisk edderkop lavet af Norman Osbourne, der forsøgte at duplikere Peter Parkers evner, derfor er hans evner lidt anderledes.
Animationen ser stadig eminent ud og at se den stil udfolde sig gennem en komplet film er ihvertfald et kig værd. Derfor er det ærgerligt, at de afslører så meget i en så lang trailer, og vi må bare håbe på, de stadig har lidt spind tilbage i ærmet, de kan overraske med.
Som sidenote kan jeg fortælle at Nicolas Cage spiller Spider-Man Noir, en af de webskydere, der kommer fra en anden dimension og der er et par fede referencer til den originale trilogi. Glæd jer.
Skal du se Spider-Man: Into the Spider-verse, eller foretrækker du de mere simple Spider-Man historier?