Ny Tomb Raider tv-serie
Amazon har planer om at bringe Lara Croft tilbage i tv-serie form.
I en artikel fra The Hollywood Reporter, rapporteres der at en ny Tomb Raider tv-serie angiveligt snart vil se dagens lys. Amazon har nemlig umiddelbart indgået en aftale med skuespilleren Phoebe Waller-Bridge, kendt fra bl.a.’Fleabag’, om at skrive og producere den nye serie, der allerede lader til at være i produktion.
Waller-Bridge har tidligere produceret serien ‘Killing Eve’ uden selv at stå på rollelisten, og i denne omgang vil skuespillerinden også udelukkende stå for manus og rollen som executive producer. Det er endnu ukendt hvem der i denne omgang træder i rollen som den eventyrlystne arkæolog Lara Croft, men intet peger i retning af at hverken Angelina Jolie eller Alice Vikander, som tidligere har besat rollen, vender tilbage. Hvor underholdende den tanke end måtte være.
Det er ikke kun en tv-serie, der er under produktion i ‘Tomb Raider’ universet, da et nyt spil for nyligt blev annonceret fra skaberne af de moderne spil i serien, Crystal Dynamics. Det nye spil vil dog ikke blive udgivet som vanligt af Square Enix, men er i stedet blevet overdraget til netop Amazon Games.
Tomb Raider har alle dage været underholdende både i spil og film form og med Amazons kæmpe budget i ryggen, kan vi kun håbe på endnu større og episke eventyr.
Glæder du dig til nyt fra Tomb Raider?