Ny Trailer til Evil West
Gør dig klar til at spænde sporene og pløkke tonsvis af vampyrer.
Der er ikke længe til vi får fingrene i det kommende action-adventure spil ‘Evil West’. Spillet udkommer d. 22 november og, placerer dig i rollen som vampyrjægeren Jesse Rentier, der har til opgave at redde “Det Vilde Vesten” som ikke kun er blevet opslugt af mørkets kræfter, men ubelejligt nok også er blevet inficeret af blodtørstige vampyrer.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Grunden til vi minder jer om ‘Evil West’ er, at udgiverne bag, Focus Entertainment, op til udgivelsen har valgt at udgive en ny trailer, som giver en overordnet gennemgang af spillets gameplay.
I traileren bliver vi introduceret og Jesse Rentier og organisationen han arbejder for, der fungerer som et hemmeligt fællesskab med opgave at nedkæmpe div. monstre. I sand Van Helsing stil stammer han fra en slægt, der har besiddet netop dét job i generationer, men efter vampyrerne formår at udslette instituttet må Rentier og hans kollega, Edgar, foruden at genopbygge organisationen også redde “Det Vilde Vesten”.
Evil West, 2022.
Spillet ser i den grad underholdende ud, og vi vender tilbage senere på måneden med vores indtryk af spillet, når det udkommer til – PlayStation 5 | 4 – Xbox Series X | S |One – og – PC.
Glæder du dig til Evil West?