Nye features i FM
Football Manager er spillet for dig, som synes FIFA ikke indeholder nok strategi, og i løbet af de sidste par år er spillet også gået hen og blevet et af de mest populære simulations serier man kan finde. Der går ikke lang tid før det næste i serien udkommer, og nu er Sega kommet med en film omkring hvad man kan glæde sig til.
Skaberne bag Football Manager har nemlig udgivet en 30 minutters lang film på Youtube, hvor der snakkes omkring hvilke nye ting der bliver lagt fokus på, hvilke rettelser der kommer, og selvfølgelig hvad der kommer af nye features.
En af de nye features som folk glæder sig meget til er “Social Media”. Der er nemlig begyndt at komme et område som kommer til at virke som Twitter inde i spillet, som omhandler alle holds præstationer, spillerhandler, og meget mere. Der bliver endda lavet hashtags med til det, og der kan blive linket til bestemte begivenheder i tidligere kampe i deres tweets, og selvfølgelig kan man selv vælge hvilke klubber, personer og mere man vil følge.
Skulle du have lyst til at se hvad det nye FM byder på, så kan du se hele videoen nedenunder:
Football Manager 2017 udkommer den 4. November til PC og Mac.
Skal du være manager i FM 2017?