Nyt Borderlands spil på vej
Gearbox er med til PAX East og i morgen holder de et livestream hvor de vil vise nye titler frem. Det har selvfølgelig ledt til mange rygter og spekulationer, men nu løfter Gearbox selv sløret for noget vi kan glæde os til at se mere af.
Det er nemlig kommet en halvandet minuts teaser til et spil som indtil videre går under navnet “Mask of Mayhem”. Dog virker det til at være et nyt Borderlands spil, da man både kan finde karakterer som Claptrap fra Borderlands spillene i teaseren, og at navnet på deres Youtube video er “Borderlands Teaser Trailer – Mask of Mayhem” og navnet på kanalen er “Borderlands”.
Indtil videre er det uvist om vi vil få et Borderlands 3 som følger op på historien fra de 2 tidligere spil som udkom tilbage i henholdsvis 2009 og 2012, eller om det er endnu en standalone titel som The Pre-Sequel, der udkom i 2014.
I en artikel fra gamesradar er der blevet gravet dybt i teaseren, og de har fundet i alt 20 tegn gemt hist og her i teaseren. Koden lyder på C35TB – WS6ST – TXBRK – JJH6H. Den mest sandsynlige teori lyder på, at det er en del af “shift codes”, som er koden fra Borderlands 2 der giver golden keys og som giver specielt loot. Det eneste problem med det er, at den kode er på 25 tegn, så det kan være vi får de sidste 5 tegn under det kommende stream.
Du kan se teaseren herunder:
Gearbox holder deres livestream i morgen den 28. Marts kl 14 EDT, hvilket vil betyde omkring kl 19 dansk tid. Du kan finde streamet på borderlands.com eller muligvis på Youtube, selvom der endnu ikke er nogen stream planlagt.
Hvad er dine forventninger til Mask of Mayhem?