Nyt Gears of War under udvikling
Jobopslag kan bringe de mest spændende nyheder med sig.
‘Gears of War’ må siges at være et af de helt store synonymer med Xbox, og nu lader det endelig til at der er nyt fra spilseriens nuværende udviklere, The Coalition.
Det Microsoft-ejede studie har løftet sløret for, at de er i fuld sving med et endnu unavngivet ‘Gears of War’ spil. Denne information er vi blevet gjort opmærksomme på i forbindelse med et jobopslag fra spilfirmaet, hvor de søger en ny gameplay designer.
Jobopslaget hos Microsofts lyder som følgende:
“We are the official home of the Gears Of War franchise, and our objective is to forge the future of the IP and push the limits of Microsoft’s entertainment platforms and devices.”
Vi kan desværre endnu ikke være sikre på, at der her er tale om det længe ventede ’Gears of War 6’, men rygterne har længe svirret om, at denne titel er i fuld udvikling, så man har vel lov at håbe.
Imens vi venter på mere information om det kommende spil, så kan man jo glæde sig til ‘Gears of War’ kortspillet, som er sat til at udkomme d. 30. april, 2023.
Kunne Gears of War 6 friste?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram