Nyt Hitman på vej
Tidligere i år blev IOI meldt til salg af Square Enix og mange var bekymrede for om dette var enden på Hitman serien. IOI formåede dog at købe sig fri af Square Enix og beholde rettighederne til Hitman.
I dag udkommer Hitman GOTY Edition (Game of the Year). Spillet, som først udkom i 2016, blev ganske populært og regnes for at være en succes for IOI (Io Interactive) og Square Enix, som var udgiver på daværende tidspunkt.
I den anledning har IOI meldt ud, at de arbejder på et nyt Hitman spil. Samtidig takker de seriens mange fans og melder ud, at hver en krone som kommer ind gennem salg af GOTY udgaven af Hitman fra 2016 vil gå til at udvikle det næste spil i serien.
Derudover er der ikke meget information om det kommende spil, men ifølge IOI vil vi få mere information næste år. Du kan læse mere her.
Er du glad for nyheden om et nyt Hitman spil?