Nyt om Street Fighter 5
Den klassiske fighting spilserie Street Fighter får endnu et spil i rækken til næste år. Street Fighter 5 bliver, ifølge folkene bag spillet, noget som “ingen forventer“.
Street Fighter 4 blev udviklet over en periode på syv år, og dets succes får stor betydning for efterfølgeren. I et interview sagde en af seriens producere Yoshinori Ono for nyligt: “Med Street Fighter 5 har vi en fantastisk chance for at lave noget på en større skala. Et spil som indeholder alt det gode fra serien, men også noget folk aldrig har set før.”
“Nu vil vi skabe noget som ingen forventer. Det vil henvende sig til fans, naturligvis, men også invitere nye spillere med på samme tid. Street Fighter 4 handlede om at genskabe passionen for spillet, 5’eren vil handle om at få den til at blive endnu større.” tilføjede han.
Spillet forventes at udkomme i foråret 2016. Det kommer til PS4 og PC.
Hvad forventer du dig af Street Fighter 5? Hvad skal der til for at holde liv i fighting genren?