Nyt om The Last of Us film
Filmen som efter sigende vil bygge direkte på spillets historie, har nu fået en manuskriptforfatter og det bliver Neil Druckmann, han var også med til at skrive historien til selve spillet. Som producer bliver det den ret erfarne Sam Raimi, som du jo nok kender fra The Evil Dead og Spiderman filmene 1-3. Det er jo ganske godt, for så ser det da ud til, at Sony tager det seriøst. Man har kunnet frygte, at det blev til en film, der slet ikke var i nærheden af spillet.
Den største nyhed i mine øjne må så være, at til at spille pigen Ellie, har man udset sig Maisie Williams. Hvis du tænker, det siger mig noget, ja så er det fordi, det er hende den lille hårdkogte Stark Datter fra Games of Thrones. Dog skal det siges, at det stadigvæk kun er snak, men jeg mener det vil være et hamrende godt valg.
Maisie Williams på 17år er i mine øjne en ufattelig talentfuld skuespiller og når jeg ser Ellie fra spillet, så mener jeg hun vil passe perfekt til rollen. Der er som sagt kun snak i gang imellem dem, så det kan nemt blive en anden. Har dog selv bud på hvem, som kunne være rigtig god som Ellie. Bl.a. en af hendes generations bedste skuespillere Chloe Moretz eller måske den knap så kendte Hailee Steinfeld. Spændende bliver det i hvert fald, hvem det lykkes Sam Raimi at få med om bord.
Har I nogle gode bud på, hvem i gerne så i rollerne som Joel og Ellie? Og hvem så I gerne instruere filmen?