Nyt om The Witcher 3s Next-gen opdatering!
For nyligt annoncerede CD Projekt RED at den længeventede Next-gen opdatering var lige rundt om hjørnet. Fans, inklusiv mig selv, har ventet spændt lige siden studiet annoncerede next-gen opdateringen sidste år. Siden da har vi ikke hørt meget fra dem, forståeligt nok, da de nok formentlig har haft hænderne godt fyldte med Cyberpunk 2077! Nu er der så endelig kommet noget konkret information – nemlig en dato, samt lidt ekstra godter!
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Datoen er d. 14 december mine damer og herrer, så der er kun en lille måneds tid til at vi endnu en gang kan dykke ind i Geralt of Rivias fantastiske Witcher verden nu i sprøde 60fps/4K samt Ray-tracing støtte.
Nu nævnte jeg jo nogle af de andre godter, og CD Projekt RED har faktisk løftet sløret for lidt forskelligt blandt andet, at de har integreret et væld af forskellige mods i spillet. Men vigtigst af alt er at opdateringen kommer til at være helt gratis for ejere af det tidligere spil – med en digital Complete Edition tilgængelig for dem som ikke har spillet spillet endnu. Udover at det kommer til at være gratis kommer den nye opdatering også til at indeholde et helt nyt DLC som er inspireret af Netflix’ serie! Hvad præcis det kommer til at indeholde er vi spændte på at se når opdateringen rammer d. 14 December. Men det kunne da være max nice at genspille The Witcher 3 som Henry Cavills version af Geralt, kunne det ikke?
Har I også ventet længe på denne next-gen opdatering, og ser I frem til at hoppe ind i The Witcher 3’s fantastiske verden igen?
Smid en kommentar i kommentarfeltet og bliv hængende på Pixel.tv for alt nyt i gaming!