Nyt Xbox dashboard på vej?
The Verge har hørt rygter om en ny dashboard opdatering til Xbox 360, inden lanceringen af den næste konsol.
Rygtet siges at stamme fra en kilde, der kender til Microsofts Xbox planer. Ifølge kilden er der en ny opdatering på vej, der vil gå i offentlig beta test til juni eller juli. Microsoft har lavet lignende beta programmer, til deres tidligere dashboard opdateringen, der plejer at lande nogle måneder før opdateringen udgives til alle.
Nye ændringer skulle inkludere muligheden for at systemet kan snakke sammen med deres næste Xbox, så man kan chatte og spille sammen, og at dashboardet består af mindre ikoner i samme stil som opdateringen til Windows 8. Der er nok mange med store fjernsyn, der vil være glade for ændringen til mindre ikoner, så pladsen på deres tv bliver bedre udnyttet.
Microsoft har ingen kommentarer til rygtet, så det er ikke sikkert endnu.