Oculus Rift i syne
Oculus rift er tæt på at udkomme med deres længe ventede forbruger udgave af deres virtuelle virkeligheds (VR) brille. Det har firmaets CEO Brendan Iribe udtalt på en Web konference i Dublin. Han har ikke fastsat en udgivelses dato, men siger, at der tales om måneder og ikke år før brillen udkommer til den almindelige befolkning.
Se også: Test af Virtual Reality med XTODIE:ragnarok og en VR handske.
Iribe siger, at det vigtigste er, at produktet er helt færdigt og så tæt på perfekt som muligt, når de vælger at sætte brillen på markedet. Den sidste store udfordring for Oculus rift er at finde et godt input device. Keyboards og mus er ikke tilstrækkeligt og bevægelses sensor er ikke godt nok udviklet endnu, mener Iribe. Derfor er Oculus gået sammen med Carbon Designs, som er dem der i sin tid designede Xbox 360 controlleren.
Læs også: Oculus fremviser crescent bay prototype
Når Iribe bliver spurgt om han er bekymret over konkurrencen fra andre firmaer, svarer han, at det der bekymrer ham mest er, at deres produkt ikke er færdigt. Han opfordrer de store firmaer, som også er i gang med deres egne VR briller, til at de ikke udgiver et forhastet produkt.
Glæder du dig til Oculus rift, og er der et spil du ville elske at spille med Oculus briller lige nu?