Opklar dit eget mord
Square Enix‘s nye action/adventure spil Murdered: Soul Suspect er netop blevet annonceret.
Murdered: Soul Suspect er et action/adventure spil, hvori du, som spiller, tager rollen som Ronan O’Connor, en detektiv der bliver sat overfor sit livs opgave; at opklare sit eget mord. Murdered: Soul Suspect finder sted i byen Salem, i Massachusetts. I et limbo stadie, svævende imellem liv og død, er det din opgave som Ronan O’Connor at finde ud af, hvem der har myrdet dig ved at kommunikere med byens ånder, læse og manipulere de levendes tanker, og kæmpe imod dæmoniske væsner for at holde din sjæl i live, alt mens du brik efter brik arbejder dig tættere på sandheden.
Murdered: Soul Suspect udkommer tidligt i 2014, til Xbox 360, PlayStation 3 og Pc.
Lyder det som et mysterie du tør begive dig ud i?