Oplysende Philips Hue nyheder
Philips har fremvist en bunke nyheder til et online pressemøde – og vi har været med…
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – Snapchat
Philips Hue er et system af smarte pærer og lamper, som du kan styre igennem din mobil og via stemmestyring etc. Du kan enten styre enkelte pære eller lamper via bluetooth eller du kan bruge deres bridge til at styre op til 50 enheder. Men lad os kaste os ud i de nye produkter
Ambilight til dit tv
Philips har længe lavet tv med ambilight, en funktion der giver lys bag dit tv som afspejler det der er på skærmen. De har for ikke så længe siden udgivet deres Hue Play HDMI Sync box, som lader dig omdanne et almindeligt tv til at kunne få Ambilight lignende funktioner.
Der har dog været den begrænsning at Hue produkter generelt kun kan klare én farve af gangen, også på deres light strips. Men det laver de altså om på nu med deres nye Hue Play gradient lightstrip, som du kan sætte bag på dit tv og bruge sammen med Sync boksen.
Philips Hue Play gradient lightstrip udkommer 6. oktober og får følgende priser
- 55″ (passer til fjernsyn mellem 55″ til 60″): 1.349 kr
- 65″ (passer til fjernsyn mellem 65″ til 70″): 1.449 kr
- 75″ (passer til fjernsyn mellem 75″ til 85″): 1.729 kr
Ikke 100% kompatibelt med PlayStation 5 og Xbox Series X
Som du måske ved, så er Xbox Series X og PlayStation 5 på vej. To nye konsoller der begge understøtter muligheden for tv med 4k opløsning og 120 hz. Men for at kunne udnytte det igennem Hue Play HDMI Sync boksen, så skal den understøtte begge dele – noget den desværre ikke gør.
For under fremvisningen var der også mulighed for at stille spørgsmål til folkene bag og her kunne de bekræfte at Sync boksen kun understøtter op til 4k opløsning og 60 Hz. Noget der desværre ikke er planer om at lave om på. Æv.
Nu mere gennemsigtigt
Philips Hue Iris bliver opdateret med ny teknologi, alle farvemuligheder, bedre lysstyrke med op til 570 lumen, stofledning og Bluetooth. Hvis du synes sort og hvid er lidt kedeligt, så kommer der også limited edition udgaver i guld, rosé, sølv og kobber.
Philips Hue Iris udkommer fra 6. oktober og koster 749 kr for den almindelige udgave og 899 kr for limited edition
Derudover så kommer Hue Ensis nu i sort, Hue White Luster E14, som er deres mindste pære nogensinde og der er nye og større udgaver af deres filament pære.
Du kan læse mere om produkterne på Philips hjemmeside.
Har du Philips Hue eller andre smart lamper/pære?