Pikachu, private eye med en stor træng til kaffe.
Velkommen til endnu en Nintendo DS spil anmeldelse, denne gang tager vi et kig på det nyeste indenfor Pokemon verden!
Man må indrømme at alt er snart prøvet af genre til pokemon. Og dog, vi skulle da lige have fornøjelsen af dette sjove og underholdende spil. Detective Pikachu er en form for adventure-detektiv spil. L.A Noir møder Pokemon, dog med et stort PG mærke på. Spillet er udviklet af Creatures Inc, udgivet af The Pokemon Company i samarbejde med Nintendo.
Som spiller får du fornøjelsen af at spille Tim, en dreng som er rejst til stor byen for at finde sin far som man ikke har hørt fra i 2 måneder. Ligesom man ankommer til byen falder man over en pikachu med en lille “holmes” hat. Samtidigt med at en stakkels pige får stjålet sin halskæde af nogen drilske pokemons. Pikachu står og snakker om alt hvad der skete og du som spilleren er den eneste der kan forstå ham. I bliver hurtige enige om at være partnere og hjælpe den lille pige med at få sin halskæde igen.
Her bliver man introduceret til spillets mechanics samt får man lidt baggrunds historie på pikachu. Efter et lille eventyr fortsætter jagten på at finde sin far og prøve at få Pikachu til at huske – han har lidt svært ved at huske hvad der er sket.
Spillet er ligetil og hvem som helst kan spille det. Når man starter et nyt spil får man muligheden for at aktivere en hjælpe funktion som kan assistere med at opklare/løse diverse opgaver, hvis det skulle blive nødvendigt. Grafikken i spillet er flydende og fin, historien kører derud af og inden man ved af det har man brugt en del timer på at udforske byen samt diverse mysterier med Pikachu. For ej at glemme kaffen og de mange cafeer som Pikachu kender til.
Der er en del sjove og humoristiske cutscenes, gode stemmer og spillet får også en kommende film. Om historien bliver det samme som i spillet vides ikke helt endnu, men rygterne siger at det bliver Ryan Reynolds som skal ligge stemme til den lille gule mus.
Spillet er for 1 spiller, der kan købes 1 Amiibo men dette anbefales ikke medmindre man har et stort samler gen gemt i sig. Amiibo’en der kan købes er en stor udgave af Pikachu med sin holmes hat og åbner op for nogen små in-game features i form af Pikachu-lyde og animationer. Figuren koster ca. 299 kroner så hvis man virkelig gerne vil have de animationer så betaler man også prisen.
Selve spillet koster 349 kr og kan købes digitalt via Nintendo Eshop.
Spil det for underholdningens skyld, for eventyret og historien samt hvis du er kæmpe fan af Pokemon. Det er et godt begynder spil for de mindste, da det er på engelsk kræver at en voksen sidder og fortælle historien.
Spillet er udviklet af Creatures Inc, udgivet af The Pokemon company i samarbejde med Nintendo.