Kender i det der med, at man sidder med et spil som man har pokkers svært ved at lægge fra sig? Spil man i løbet af kort tid ved, vil komme til at tage måneder, hvis ikke år ud af ens kalender, fordi man simpelthen ikke kan lægge dem fra sig? Jeg taler ikke om det med, at man bare gerne vil gennemføre et lidt længere spil, men det med, at et spil fænger én så meget, at man kan blive ved og ved og ved, imens man glemmer alt omkring sig!

Hej mit navn er Daniel og jeg er misbruger…
Jeg har det på lige præcis den måde med Xenoblade Chronicles X i øjeblikket, og det har kostet mig en del manglende søvn allerede. Jeg har rundet 85 timer i det, og det lader på ingen måder til, at jeg er så meget som tæt på, at være færdig med det. Jeg har det faktisk med dette præcis som jeg havde det med både Diablo II, Diablo III, EverQuest, Ages of Conan, Dragon Age: Inquisition, En hvilken som helst udgave af Football manager. Der er bare noget for mig ved den type spil, hvor man kan level op konstant, samle tonsvis af gear, tweake en masse detaljer konstant, og hvor verdenerne er så store, at man kan blive ved med at udforske dem.

“Bare lige ét level til så går jeg i seng”. “Ok jeg går altså til køjs når den her mission er ovre!”.  “Bare gå i seng skat. Jeg sætter lige mit gear op, så kommer jeg ind….”. “Hmm.. hvordan optimere jeg så det her våben…”.

Mit første møde med den slags var Diablo II tilbage dengang det udkom første gang. Mig og en flok venner spillede det ikke i et par uger, men i årevis. Vi spillede det hver for sig, vi hookede vores computere sammen i weekenderne, vi tog på spilcaféer for at spille det, og vi kendte til sidst nærmest spillet i blinde. Historien var fed, men den var en éngangs fornøjelse trods alt. Det der fik os til at komme tilbage var netop simple ting. Havde vi læst om et unikt våben der kun droppede som loot en sjælden gang hos en enkelt end boss, så kunne vi tæske os igennem samme sektion i flere uger, indtil vi alle havde høstet det lækre våben.

For lig at være lidt ego, så skrev jeg det selv bedst, da jeg i sin tid anmeldte Diablo III til PlayStation 4 herinde:
” Selvom grafikken skuffer mig en del og jeg godt kan mærke at tiderne er skiftet, siden dengang Diablo var det hotteste spilindustrien kunne byde på, så ligger der godt håndværk bag spillet. Jeg har taget mig selv i flere gange at tænkte “damn hvor er det her primitivt”, men samtidig mangler jeg søvn i disse dage fordi, “jeg skal bare lige igennem en lille dungeon til”.

Når det virkelig fænger én
Nogle herinde fra ved godt, at jeg for sjovt hader lidt på PC’ere og kalder dem noget der høre fortiden til. Grunden til jeg i mange år har undgået at have en brugbar PC herhjemme, er ikke hadet til den som spilplatform. Jo jeg synes stadig Windows er det ypperste møg, men det ændre jo ikke på, at en PC har mange fordele hvis man er gamer. Min reelle grund til, at undgå PC’ere i en del år, er adgangen til et alt for stor udvalg af MMORPG’s. Alene EverQuest spillede jeg mindst  i 4-5 timer om dagen, 6 dage om ugen i mere end 2 år, før jeg til sidst indså, at det nok var lige i overkanten… Da jeg en del år senere begyndte at køre i samme mønster i Ages of Conan (dog kun igennem 3-4 måneder), besluttede jeg mig for, at nu var det slut med PC.

Men så er det jo dejligt, at denne type spil også er begyndt at dukke op på konsollerne –Suk-.

Xenoblade Chronicles X har samme irriterende dragende effekt. Alle våben kan udvikles og opgraderes i en uendelige, og det samme kan ens Mech dragter. Dertil ligger en del forskellige klasser der kan spilles, hvoraf alle kan optimeres på mange forskellige måder. Og ja så kan man level op konstant. Og selv hvis man rammer sit level cap på 60, så er der stadig kæmpe monstre der har op til level 99, så selv når man tror man er blevet virkelig bad ass, kan man finde modstandere der vil være svære at tage ud, med mindre man finder den helt rigtige kombination, og mixer den med en god strategi og et blik for modstanderens svagheder.

Jo tak konen har allerede kommenteret en del på den tid jeg har brugt på det… På den ande side så synes hun også det er fedt, at jeg kan lade mig opsluge så meget af den verden, at det er helt tydeligt udefra, at jeg har det sjovt når jeg spiller. Tiden vil vise hvornår jeg bliver i stand til at lægge det fra mig. Men jeg lover højt og helligt, at så snart jeg når level 60 så ligger jeg det fra mig for en tid. Jeg nåede nemlig kun små 20 timer ind i Fallout 4, men det kan jo trods alt ikke tage så lang tid at gennemføre…

Har du i øjeblikket også et eller flere spil i dit liv, som du bare ikke kan lægge fra dig? Og i så fald hvilket eller hvilke? Det kunne også være sjovt at høre, hvilket spil du tror du har brugt mest tid på nogensinde :)