De mange fordomme
Ofte kan man både læse og høre om den fordom der hedder sig, at gamers generelt er meget grove i tonen og at vi oftest er socialt handikappet. Den del om at vi svinder hinanden og andre til, er sikkert Nintendos grund til, at de stadig forsøger at undgå voice chat i deres spil. Og det ligger desværre samtidig også til grund for, manges holdninger omkring gamers som værende asociale. Jeg skal på ingen måde benægte, at en hård tone kan forekommer når man spiller, og jeg har da også selv i flere tilfældet muted med- og modspillere i diverse online games, fordi de rent ud sagt var pisse belastende. Og ja jeg ved også godt, at specielt kvindelige spillere ofte må høre på meget trashtalk når de går online. Men er det virkeligt så stort et problem som nogen gør det til?

Min personlige erfaring er, at spil bringer folk sammen, og skaber langt flere venskaber end noget andet underholdningsmedie. Hvor ofte er det lige du går til en koncert, og bagefter kommer hjem med nye venner? Hvornår har du sidst været i biografen, og bagefter er endt op på en café med sidemanden eller kvinden? Hvor mange venner fra dit gamle fodbold- eller håndbold hold taler du stadig med jævnligt? Hvor mange venskaber har du fra dit lokale bibliotek, eller fra ture på museer? Jeg skal ikke negligere betydningen af de direkte og personlige kontakter, men jeg vil vove den påstand, at gaming har nogle styrker, som du ikke finder mange andre steder.

Når man mødes omkring fælles interesser
Nogle af de længstvarende venskaber jeg har haft i mit liv, er skabt igennem gaming. Jeg ejede engang en Nintendo side og selvom online ikke var så populært hos Nintendo dengang, så mødtes mange af os privat. Vi mødtes jævnligt i flokke fra 2-3 stykker, og senere hen op til 75-80 stykker igennem 5-6 år. Mange af disse mennesker er stadig nogle jeg taler med ret jævnligt, og flere af dem ses jeg stadig med privat. Der handler ikke længere udelukkende om spil, men også om helt almindelige ting. Jeg kender deres børn, kender til deres håb og drømme for livet, og vi har brugt hinanden positivt, når livet ellers har givet os nogle kindheste, som vi godt kunne have været foruden. I dag bor folk på tre forskellige kontinenter, har meget forskellige politiske holdninger. Nogle nørder stadig derud af, imens andre har stiftet familie og/eller egne virksomheder. Men venskaberne er der stadig. Man kan grine af Mario & Co, men de har bragt positive og fantastiske mennesker ind i mit liv, og det ville jeg nødigt have været foruden.

Billedet her er fra 2004. I dag er en af dem programmør, en af sygeplejerske, og en er selvstændig med bopæl i Peru

Jeg ved at nogle så med det samme vil påstå, at det er noget helt andet når det kommer til onlinespil, men jeg er ikke enig. Selv før jeg blev dedikeret Nintendo fan, spillede jeg Ultima Online og det første EverQuest. Også her taler jeg stadig med gamle klanmedlemmere fra dengang. Rent faktisk er nogle stykker af os fundet sammen igen 15 år efter, og er begyndt at game Clash of Clans sammen. Ja det er ikke verdens vildeste spil, men med de liv folk har idag, så er det stadig noget vi kan være fælles om. Nogle mener så, at skydespil i hvert fald ikke bringer gode ting med sig, men igen. Jeg har da mødt en enkelt spiller online i Battlefield 3 hvoraf vi endte med at adde hinanden. Her små 4 år efter taler vi stadig sammen jævnligt.

“Ja, ja det var måske korrekt engang, men tiderne har ændret sig!”
Not correct my friend! ;)
Via mine kollegaer her på pixel.tv og via de streams vi laver herinde, samt dem jeg laver privat, har jeg fundet ud af, at der stadig er fantastiske venskaber at hente i denne verden. Læg mærke til den gode stemning der som oftest er, når vi på pixel.tv streamer. Folk husker hinanden, bliver glade når vennerne kommer ind og jeg ved, at mange af jer brugere herinde, også spiller og snakker sammen privat nu. Jeg har personligt også lært flere af jer at kende, og selvom vi ikke har mødtes face to face, så taler vi stort set dagligt sammen, og har en god idé om hvad der sker i hinandens liv. Det er sgu da fantastisk! :)

Pixel.tv familien sammen med to brugere herinde fra, under Gamescom sidste år

Når jeg selv streamer så oplever jeg også en fantastisk opmærksomhed, fra både andre gamers, streamers og dem der kigger med. Alt fra gode råd til hvordan jeg bygger en bedre karakter op i Dragon Age, til folk der åbner op, og oprigtig fortæller hvordan de går og har det. Jeg har søde, rare og dejlige mennesker fra Polen, Brasilien, England, Wales, Rusland, Peru, USA, Australien og Jylland i mit liv og det synes jeg sgu ikke er helt dumt. Og ud fra alt hvad jeg ser og hører omkring mig, så er jeg iøvrigt langt fra ene om dette.

Glem fordommene og velkommen til 2015
Når gaming får rigtig meget kritik for at være asocialt, og vi oftest kan læse om hvor egoistiske mennesker vi bliver, så klinger det hult i mine øre. Min personlige erfaring er, at det på ingen måde forholder sig sådan. Snare tværtimod. Gaming, og måske specielt den type gaming der oftest er teambased (såsom League of Legends, World of Warcraft,  Splatoon, Destiny, Evolve, Battlefield osv.), er noget der udvikle venskaber og opbygger selvtillid.

Ja vi har allesammen godt af, at komme en smut ud i naturen engang imellem, og ja vi har allesammen brug for, engang imellem at se andre mennesker i øjnene. Men vi har samfundsmæssigt set også stærkt brug for, at vi lære at arbejde sammen, at vi som individer tør være os selv, og at vi tør dyrke venskaber og viden på tværs af alder, køn, seksuel orientering, hudfarve og religion.

Mens hele verden taler om disse dyder, så er det noget der udleves hver eneste dag iblandt os gamers. Hvor kunne det være dejligt hvis verdenen omkring os, kunne forholde sig til denne virkelighed, og ikke kun dømme os ud fra enkelte online fjolser, som de har læst om et eller andet sted.