Så er det atter lørdag og tid til en omgang Pixeleret. I modsætning til sidste uge hvor jeg gik mere off-pist i min snak om fede Zombie film, bøger osv, så vender jeg frygtelig tilbage til spilbranchen igen i denne uge.

Min første pressetur
Jeg havde nemlig fornøjelsen af, at være på min første pressetur til udlandet alene, i ugen der gik. Da jeg ikke må skrive om selve spillet, eller mine oplevelser omkring det før efter den 30. marts, så vil jeg helt undgå at nævne spillet.  Jeg vil blot tage dig med på en tur bag scenen og fortælle hvordan den slags kan foregå. Turen her gik til Paris og selvom jeg har været det ret mange gange før, så passede det mig fint, med et ekstra besøg i en af mine yndlings byer.

Off we go
Jeg havde fået et fint lille program udleveret på forhånd af en repræsentant for Ubisoft, samt mine flybilletter, så jeg selv kunne hoppe ombord på flyet i Kastrup. Ventetiden blev så slået ihjel med streaming af Pixel.tv og derefter stod den på 2 timers flyvetur, hvor jeg fik nogle gode snakke med Magnus, som er PR Manager for Ubisoft i Danmark.

Han er præcis som så mange andre man møder på sin vej, super menneskelig og rar, når først man sætter sig ned og snakker sammen. Så flyveuren gik overraskende hurtigt og så er det altid sjovt, at høre den “anden sides” version, af mange af de emner, som også optager os andre gamers rundt omkring i vedenen. Efter flyveturen havde vi et par timers ventetid i lufthavnen, da vi også skulle mødes med en finsk og en svensk journalist.

Både Christopher fra Sverige og Jukka fra Finland vidste sig at være nogle kanon personligheder, og specielt sidstnævnte havde godt nok mange fede røverhistorier fra branchen. Alt i alt gav det nogle sindsyg fede samtaler, og da de begge to også ser rigtig meget frem til det spil vi skulle ned og teste, så gik der nogle gode snakke om forventninger med mere.

Derefter hoppede vi på en taxa og som altid i Paris, der sidder man og frygter lidt for sit liv, imens man pløjer sig igennem trafikken.  Men vi ankom til hotellet i helt tilstand.

Er vi der nuu?
Hotellet var helt fint og selvom både mig og Jukka havde store problemer med, at gætte kønnet på manden/damen der sad i receptionen, så var servicen afsindig god. Skal man studere hvordan man give god service overfor sine gæster, så kan jeg klart anbefale at besøge Berne Opera.

Jeg ved godt at mange spilfans taler om, om vi i pressen bliver smurt lidt for meget at spiludgiverne, men i så fald er det ikke madfronten. Misforstå mig ikke. Det var nogle sindsyge lækre Pizzaer vi gnaskede os igennem på en lokal restaurant derefter, men havde du tanker om champagne og hummer, så skyder jeg da gerne lige den fordom ned ;)

Så top dollar til det og så var det ellers med at få lidt søvn før præsentationerne næste dag.

Næste morgen stod den på morgenmadsbuffet og selvom servicen dagen før havde været helt i top, så var der her en noget anden oplevelse. Ren faktisk  gav morgenmads buffeten lidt samme skuffende fornemmelse, som når man sætte sit nye spil i sin PS4 og forventer at alting fungere optimalt ved udgivelsen. Man får noget der kunne ligne noget der kunne smage godt, men der er så mange skønhedsfejl og mangler, at man sidder og føler, at nogle har sprunget over hvor gærdet var lavest.

Yes sir, så er vi her
SÅ blev det til gengæld endelig tid til det, som hele turen drejede sig om. Vi boede tæt på området hvor arrangementet blev holdt, så vi gik alle fire der over sammen. På stedet blev vi budt velkommen af både PR folk, men også folk fra udvikler teamet af spillet. Det var for mig ret fedt, at kunne stå og snakke helt afslappet med flere af dem og nyde en kop kaffe sammen. Specielt den ene faldt jeg i god snak med og det gjorde så også, at jeg senere på dagen fik lavet et kanon godt interview med selvsamme mand. Mere om det en anden gang ;)

Så gik det hele ellers igang. Øverste ansvarlig for spillet gik på scenen og begyndte at fortælle om spillet. Han var og er ikke så overraskende pænt passioneret omkring sit arbejde, og det smitter selvfølgelig af på en, selvom man forsøger at forholde sig 100% neutral. Arrangementet blev afholdt i en gammelkirke i midten af Paris og var sindsyg stemningsfuld og vi var måske 10 journalister til stede fra hele Europa. Så snart det officielle oplæg var ovre, så kunne vi gå ud i nogle lige så stemningsfyldte og naturlige båse, hvorfra vi kunne teste selve spillet.

Vi havde cirka 2 1/2 time til at teste i, og inden for denne tid skulle vi også, havde overstået de interviews vi valgte at lave. Da programmet var ret stramt, så blev der på forhånd ringet efter en taxa, som så stod klart til at tage os direkte i lufthavnen igen. Der blev selvfølgelig også talt lidt på turen til lufthavnen, men derefter var vi vidst alle for trætte til de helt store gamer diskussioner. Meeen jeg nåede da lige at Streetpasse med Christopher for fjerde gang, inden vi skulle med hvert vores fly.

But did i learn anything?
Fra jeg stod i Kastrup lufthavn og til jeg var hjemme igen, der gik knap 24 timer. Oplevelsen var ret sjov i sig selv, men samtidig også hektisk og syret. Om det har ændret mit overall syn på Ubisoft? Nææh det tror jeg egenlig ikke, men det var heller ikke formålet med turen. Formålet var at teste et spil, som jeg ser afsindig meget frem til. Og det fik jeg gjort. Samtidig med dette, så er det vigtigt for mig at slå fast, at jeg i hvert fald tog én anden ting med mig hjem. Vi kan som fans, presse, udvikler og udgiver været pænt meget uenige om mange ting, men i virkeligheden er vi allesammen bare et bundt super passionerede mennesker, der alle elsker gaming.

Og nååh ja… Så lærte jeg også, at man skal kigge det udlverede pressemateriale igennem, før man skal igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Jeg selv og Christopher kan skriver under på, at de ikke er så begejstret når de hiver en 10 cm lang USB nøgler- udformet som et sværd – ud af ens håndbagage…. :D

Noget du er nysgerrig omkring så spørg endelig herunder. Bare husk på, at jeg ikke må tale om selve spillet endnu og den del af oplevelsen ;)