Pixeleret: PokéMania 2016
Man skulle tro at en gammel kending som Pokémon for længst var blevet erstattet med noget bedre. Men her 20 år efter Pokémon Red og Pokémon Green udkom i februar 1996, står serien stærkere end nogensinde før. Serien har siden sin lancering solgt mere end 279 millioner spil, og tager vi alt andet med, som eksempelvis kortspillet der stadig er det næst mest populære worldwide efter Magic The Gathering, så har Pokémon produkter omsat for mere end 57 milliarder dollars siden lanceringen.
Det må siges at være ganske udemærket gået af en serie der både har oplevet storhedstider, være under pres fra kopi produkter som eksempelvis Digimon, og været dømt ude i flere omgange.
Nyt ære for Pokémon
Alt tyder på, at 2016 er året, hvor Pokémon slår hårdt ned på alle kritikerne og viser, at de er mere relevante end nogensinde før. At der er annonceret nye spil i form af Pokémon Sun & Moon kan ikke komme bag på nogen, men at de nye spil har fået så meget medieomtale, har ikke været en selvfølge efter så mange år. Men måske det skyldes, at Nintendo og The Pokémon Company også har været meget mere offensive omkring markedsføringen end nogensinde før! Der er nye spil på vej i hovedserien, næste Pokémon film udkommer worldwide i år, og under Super Bowl finalen tidligere på året, leverede de også en lille påmindelse om, at år 2016 står i Pokémons tegn…
Men hvad er det der sker lige pludseligt, som igen bringer Pokémon frem i vores bevidsthed?
Pokken Tournament
Tidligere i år udkom Pokken Tournament, et spil som tager udgangspunkt i klassiske Pokémon figurer, men lavet i et samarbejde imellem Nintendo, The Pokémon Company og udviklerteamet bag Tekken spillene fra Bandai Namco Studios. Det er gået fra at være ikke eksisterende og til at blive et af de mere populære spil til Wii U. Det siger ikke så meget, da Wii U ikke just har solgt bragende godt, men alligevel har spillet fået bidt sig fast blandt fighterentusiaster lynhurtigt. Dette er grunden til, at man allerede 4 måneder efter udgivelsen til Wii U, kan se spillet dukker op til større events som Dreamhack i Sverige og EVO 2016 i Las Vegas. Derudover er Nintendo og The Pokémon Company gået fuldt ind i kampen for, at gøre det til en succes som eSport. Ikke mindst i form af Pokken Tournament Championship Serien der er startet med en præmiepulje på over 100.000 $.
Pokémon Go
Pokemon Go udkom i USA, Australien og New Zealand for 3 dage siden, og er i alle tre lande nummer ét på listen over de mest downloadede iPhone Apps her og nu. Da Supercell’s Clash Royal udkom tidligere på året, der opnåede det placeringen som det hurtigst sælgende spil i iPhones app store, da det bragede ind som nummer ét på hitlisterne på knap 12 timer. Det var ikke så overraskende da storebroderen til Spillet Clash of Clans har været det mest downloadede og best sælgende spil på iPhone hvert år siden 2012. Pokémon Go slog Clash Royal ved at opnå det samme på 5 timer! Og ikke nok med det, så tjener det også penge allerede nu. For selvom spillet er gratis at downloade og der har været en del server issues de første dage, så er det samtidig det spil der har omsat for syvende flest penge på iPhone worldwide i denne uge.
Mit eget forhold til Pokémon
Personligt har jeg aldrig beskæftiget mig så meget med serien, men det har også ændret sig fornyligt. Bevares. Jeg købte Pokemon X for et par år siden og lagde en 15-20 timer idet, og jeg har da som tidligere butikschef i BR legetøj, også solgt en hel masse spil til Nintendo DS og spandevis af Pokémon kort. Men mere end det har jeg aldrig rigtig investeret i serien. Men på vej til E3 i år blev jeg lidt forført af hypen, da både Rasmus Heby (DanishPrince) og Kringlen er pænt store Pokémon fans. Jeg endte med at købe det ældste Yellow spil via Virtual Console til min 3DS, og mine første Pokémons har lige sneget sig forbi level 25. Derudover hoppede jeg for en lille uges tid siden med på vognen, og begyndte at spille The Pokémon Trading Card Game Online. Allerede nu finder jeg det noget bedre end Hearthstone og Magic The Gathering! Jeg er gået fra at være sådan lidt “De er da meget cute” til, “hold da kæft hvor jeg glæder mig til de kommende spil” på lidt under en måned.
Jeg tror det der drager mig ind er, at verdenen trods det umiddelbare nuttede image, har et både fedt og dybt kampsystem, samtidig med, at der faktisk er nogle rigtige gode historie i bag mange af de Pokémons man møder undervejs i de forskellige spil.
Dit forhold til Pokémon?
Hvad tror du det er der gør, at Pokémon står så stærkt i manges bevidsthed selvom serien er mere end 20 år gammel nu? Hvornår blev du selv suget ind i denne verden, eller hvad er det der gør du holder dig langt væk fra den?
Og hvis du er til Pokémon, hvilke spil er for dig så de bedste, og dem du bruger eller har brugt mest tid på?