Pixeleret: Rygter & Troværdighed
I sidste uge talte jeg lidt om de problemer man løber ind i som gamer side, når alle kan vil påvirke én og i nogle tilfælde nærmest købe sig direkte vej til bedre anmeldelse og mindre kritik. I denne uge vil jeg prøve at rette blikket imod en anden del af vores gamer-kultur. Nemlig den stigende tendens til, at mere eller mindre troværdige kilder, spreder rygter om alt fra nye spil til kommende konsoller.
Som side vil vi her på Pixel.tv gå langt for, at kunne breake en verdensnyhed, og når det ikke kan lade sig gøre, så i det mindste være de hurtigste herhjemme. Nogle gange lykkedes det, og andre gange lykkedes det ikke, og sådan skal det nok være. Det vigtige for os og langt de fleste andre er dog også, at man krydstjekker sine kilder, så man ikke ender op som ren rygtespreder.
Vores job er udover at bringe dig nyheder, også at forsøge at gøre det på den mest troværdig vis vi kan. Det betyder også, at vi indimellem undlader at skrive om nogle af de rygter der florere, fordi det kan være ualmindeligt svært at gennemskue, hvornår det er lort og hvornår det er lagkage. det gør måske vi indimellem fremstår lidt kedelige på den front, men det er med andre ord en kalkuleret risiko. Et rygte eller to der aldrig bliver til mere, gør ingen forskel i sig selv, men kommer der for mange, så drukner de mere reelle nyheder desværre hurtigt.
Og så kan man også ender ovre i en anden grøft. Jeg ved som et faktum, da jeg har talt med en leder af en spilside “ude i europa” der måtte fyre en medarbejder, der havde hacket sig ind hos en større spiludvikler, og gaflede “gode rygter” som personen så havde publicere på siden. Den slags har jeg ingen intentioner om at støtte op om, og jeg er derfor endnu mere skeptisk overfor “insider viden” og rygter end tidligere.
Jeg elsker rygter!
Personligt der elsker jeg rygter. Jeg synes de er sjove at følge, og at det er spændende at forsøge at tracke rygtespredernes credibility og finde ud af, hvem der er reelle og hvem der bare er ude efter 2 minutters opmærksomhed. Jeg ved også hvilke forums jeg skal besøge hvis jeg vil diskutere rygter og vender dem med andre, og hvilke steder man aldrig nogensinde skal stole på, når det kommer til den slags. Der sker sågar, at jeg høre nogle juicy rygter fra folk jeg kender i branchen, og skal jeg bevare disse kontakter og venskaber, så skal jeg som person også vide, hvornår jeg skal holde sin mund lukket, og hvornår jeg godt kan lufte rygtet for andre. Det samme er uden tvivl gældende for de fleste andre i branchen, og vi har da også folk på kontoret som jeg er 100% sikker på, ligger ind med langt mere viden, end de kan fortælle os andre om.
Hele denne del synes jeg faktisk er ekstremt spændende! Men den begrænser mig egentlig også engang imellem, da jeg eksempelvis selv har valgt, at slet ikke skrive om rygter overhovedet. Men en del af mig synes på den anden side det er så sjovt med disse, at jeg i årevis har overvejet at lave en “Ugens rygtebørs” eller noget i den retning, hvori jeg kunne nævne de bedste/mest realistiske/ mest fjollede rygter fra ugen der gik, og så vende dem med jer som brugere,
Spørgsmålet er i denne uge derfor: Ville det være fedest for dig som bruger, at vi skrev mere om rygter, mindre om rygter, at vi samlede det i en ugentlig artikel, eller ville du mener vi mister en del troværdighed, hvis vi begynder, at tale meget mere om disse rygter.