Pixeleret: Zombier!
Med stærk inspiration i Alexanders video for et par uger siden, omkring et Zombie apocalypse, har jeg taget et kig på andre dele af Zombie Universet.
Vores hjerneædende brødre og søstre har nemlig været en stor favorit i min verden, siden dengang jeg og en kammerat der hed Jesper, så Night of The Living Dead for første gang. Den var pænt freaking scary for sådan to knægte, men jeg var med det samme solgt og elskede den verden vi var trådt ind i.
Siden da har jeg set, læst og spillet bunkevis af film, spil, serier, bøger, brætspil og tegneserier om emnet. En af mine kammeraters søn har sågar lavet den første gennemførte Zombie film, med setting i København (Zombiehagen) og ja i det hele taget er jeg lidt freaky på det her område.
Tillad mig derfor, at give dig en top 10 over de bedste ting du kan se, læse og spille, hvis du præcis som Alexander og jeg selv, er nuts omkring Zombier.
Nummer 10: Brætspil – Zombicide
Brætspillet her er måske mærkeligt at have med på en sådan liste her, men det er så gennemført, at jeg er nødt til at anbefale det. Brætspillet kan sættes op, så det danner massevis af forskellige baner og der er så nye scenarier tilknyttet til dem alle. Det betyder man kan have +20 spil (der hver tager fra 1 til 3 timer) uden det bliver specielt ensformigt. Som overlevende får spillerne en mission og derefter kastet de ud i kampen for eksempelvis at finde fuel, mad, andre overlevende til, at skulle flygte ud af banen før de bliver overmandet. Spillet er virkelig godt og har man en spilnørd gemt i maven, så er der ingen vej uden om.
Nummer 9: Konsol/PC spil – Left4Dead 1 & 2
Selvom de to spil byder på hurtige zombier, så formår de alligevel at gøre en ting rigtigt. De skaber en paranoia hos spillerne og det tvinger et lille team af overlevende til, at holde sammen. For uden samarbejde og uden at spillerne aktivt beskytter hinanden, vil de fleste spilgruppe blive flået i tusinde stykker på få minutter. Det er virkelig fedt og nervepirrende. Turtle Rock Studios to spil er
Nummer 8: Bog – The Zombie Survival Guide af Max Brooks
Bogen The Zombie Survival Guide er både virkelig sjov og spændende læsning. Her gennemgår Max Brooks hvordan man som civil person kan forberede sig på, hvordan man kan overleve et Zombie apocalypse. Alt fra hvad man skal købe ind af mad der kan holde længe og hvordan man laver sine egne våben, til hvordan man skal gå i træning før udbruddet kommet og hvordan man udvælger det perfekte tilflugtsted når ulykken er sket. Det hele kan man finde i bogen og da det meste bygger på faktisk videnskab om overlevelse, medicin osv. så kommer den så uhyggelig tæt på, at den rent praktisk ER et brugbart værktøj, den dag de døde virkelig kommer…
Nummer 7: Konsol/PC spil -The Walking Dead
Dette var spillet der fik Telltale Games på alles læber. Men en historiefortælling på et niveau vi slet ikke var vant til fra andre spil og en iskold holdning til handling/konsekvens tog spil en hel del Game of the Year trofæer med sig hjem i 2012. Robert Kirkman så helt rigtigt da han gav Telltale lov til, at løfte opgaven med at lave tegneserien om til film. Første sæson er en af de bedste spiloplevelser jeg har haft i mange år og så gør det ikke just spillet dårligere, at karaktererne kryber helt ind under huden på en, så deres liv og død rent faktisk kommer til at betyde noget. Spillet fungere i samme verden som vi kendte fra tv serien og tegneserierne af samme navn, men personerne vi følger er nogle helt andre, hvilket var tiltrængt.
Nummer 6: Film – Dawn of the Dead (1978 og 2004)
Selvom jeg hader hurtige zombier siden de er.. well. ret latterlige, så 2004 versionen af denne George A. Romeros klassiker, næsten på højde md den oprindelige udgave. Begge to får en samlet placering her, da de begge er noget af bedste zombie genren kan tilbyde, når det kommer til film. Der er store forskelle på de to film, men det de har tilfælles er, at det handler om overlevende der søger tilflugt i et indkøbscenter. Lav en bunke popcorn og se begge to en sen aften og du vil elske dig selv for det. Det fås ikke meget bedre det her.
Nummer 5: TV Serie – The Walking Dead
De fleste af os har nok allerede stiftet bekendyskab med serien om, hvordan Rick Grimes, hans søn Carl og deres venner, overlever i en verden hvor zombierne har overtaget. Det absolut fedeste ved serien er, at mareridtet bare fortsætter og fortsætter for den prøvede flok. Er det ikke Zombierne eller andre overlevende der udgør truslen, så er det de indre dæmoner der hver især selv kæmper med, oven på de ting de har måtte gøre for selv at overleve. Tv serien når ikke tegneseriernes mørkeste sider, men der er også nogle grænser for, hvad man kan vise i USA i den beste sendetid. Når det er sagt er serien mørkere, mere dyster og mere blodig end stort set alle andre serier der vises på de store kanalener. Den skal bare ses.
Nummer 4: Bog: Day by Day Armageddon af J. L. Bourne
Bogen er skrevet som en dagbog af forfatteren selv, og er nok en af de mest realistiske skildringer af hvordan man overlever en verden der bliver overrendt af zombier. Forfatteren såvel som hovedpersonen er selv millitær uddannet og han ved en fandens masse omkring overlevelse. Det at improvisere og bruge naturen og redskaber omkring sig til overlevelse, kamp, sårbehandling og meget mere. Den byder som sådan ikke på så meget nyt i genren, men den første bog i serien sugede mig ind i forfatterens verden. Bog nummer to kan man også roligt kaste sig over, hvorimod den tredje er lige til at skylle ud i lokummet. Heldigvis er man ikke afhængig af, at læse længere end til den første hvis du spørg mig.
Nummer 3: Bog – World War Z af Max Brooks
Før du vender det hvide ud af øjnene så lad mig lige slå én ting fast. Det eneste som filmen og bogen er stortset navnet. Bogen er sat 10 år efter, at en verdensomspændende zombiekrig er vundet (vundet men ikke helt overstået endnu). Størstedelen af jordens befolkning er udslettet og de overlevende forsøger at bygge et nyt samfund op. Handlingen består af en masse interviews med overlevende fra zombiekrigen, foretaget af en FN medarbejder. Igennem disse interviews får man skildret en masse personlige fortælling om tab, lidelse, sår, glæder, frygt osv. som de alle har gået igennem. Fra hvordan man i Sydafrika overlevede ved, at sætte en af det tidligere apartheidsstyre mest forhadte mænd til, at udarbejde en plan for landets overlevelse, til historien om en blind japansk munk, der fandt lysten til livet tilbage midt i dette helvede. Vi kommer hele jorden rundt, og bogen er lige så meget et kritisk syn på den verden vi lever i nu, som det er en skræmmende historie om zombier.
Nummer 2: Tegneserie – The Walking Dead
Robert Kirkmans univers er kendt og elsket blandt mange, men for de fleste er det startet med den fremragende Tv serie af samme navn eller Telltales fantastiske spil. Tegneserien bag er dog voldsomt meget bedre og selvom jeg “kun” har tygget mig igennem de første 133 numre i serien, så er det stadig noget af den bedste læsning jeg har stiftet bekendtskab med. Jeg elsker at se hvordan karaktererne udvikler sig, og så byder tegneserien på en del flere og meget voldsommere skildringer af, hvor modbydeligt mennesker i en overlevelsessituation behandler hinanden. Serien kan være pænt peberet at komme igang med, da den har kørt så længe, men hvis du downloader App’en ComiXology, så kan du ret hurtigt og billigt komme igang med at nyde serien. Om du kan lide tegneserier eller ej er lige meget. er du til Zombie genren, så skylder du dig selv, at læse dig igennem serien som startede hele den nye trend.
Nummer 1: Film – Night of The Living Dead fra 1968
Der er ingen vej uden om denne udødelige klassiker. Jeg så den så sent igen som for få måneder siden (udgaven i farver fra 1986) og den er stadig fantastisk! Fra Johnnys korny oneliner They’re coming to get you, Barbra” til senerne i huset hvor de overlevende forsøger at holde Zombierne fra døren, er filmen tæt på at være perfekt. Jeg ved det absolut ikke er den ældste eller mest klassiske zombiefilm i manges øjne, men i min verden er der absolut intet der målet sig med denne udødelige klassiker. Glemt det lave budget og effekterne der kunne være bedre. George A. Romero skabte med denne film de zombier vi kender i dag og lagde grundstenen for genren som den er kendt idag.
Se det var listen fra min side. Nu skal jeg være ærlig og sige det ikke er al eksisterende zombie materiale jeg har tygget mig igennem, selvom jeg mener at være ganske tæt på. Jeg mangler f.eks fortsat at spille et spil som Dying Light, at se serien Z Nation (skal ses næste uge) og så er de flere af de ældre film og spil jeg også har misset undervejs. Derudover er der en del virkelig gode film som Undead Berlin, The Horde, The Dead eller Day of the Living Dead, samt spil som Resident Evil, DayZ, ZombiU der også sagtens kunne være endt på listen.
Men hvad siger du til listen? Er du enige i den? Er der andre film, spil, serier osv. du varm kan anbefale? lad mig høre herunder hvad du mener?