Playstation 4 problemer
Flere brugere, med tidlig adgang til Playstation 4 konsollen, ser ud til at være rendt ind i problemer.
Playstation 4 udkommer først på fredag i USA, men anmeldere, konkurrencevindere og en lille gruppe heldige brugere har allerede fået fingre i konsollen nu. Desværre er det ikke alles oplevelse med deres nye konsol, der er lige problemfrie.
Brugere er begyndt at give lyd fra sig om et problem, der virker til at have ramt flere. Systemet tænder, men der bliver ikke sendt noget signal til fjernsynet. IGN, en person der vandt sin Playstation 4 tidligt og forskellige andre brugere på fora oplyser, at de er rendt ind i problemet. For pressen går der ikke så længe med at få konsollen udskifte, men for de almindelige brugere, der skal gå igennem Sonys support, er meldingen, at de må vente til konsollens officielle udgivelsesdato, før de kan få hjælp.
Når nyt hardware blive udgivet, vil der altid være en procent af hardwaren der er defekt, men det er lidt svært at vurdere, hvor stort omfanget pt. er, da konsollen stadig ikke er i mange hænder og få personer kan “støje” meget på sociale medier.