Playstation 4s 2. dev kit rygtes ude
Ifølge rygter skulle Sony have sendt et revideret dev kit ud til udviklerne, der kunne minde om de endelige specifikationer på en Playstation 4.
Hardwaren skulle være baseret på AMD’s A10 APU, der er en kombination af CPU og GPU. I sig selv er arkitekuren ikke specielt stærk, så den vil, sandsynligvis, blive kombineret med et dedikeret grafikkort.
Der skulle igen anvendes Blu-ray drev og være en 256HDD med i maskinen (intet forlydende om traditionel HDD eller SSD).
Der skulle eftersigende være 2 udgaver af udvikler hardware, der enten har 8GB eller 16GB ram.
Målet med det nye hardware skulle ifølge en Sony præsentation være, at køre fremtidige spil i 1080P60 i 3D.
En anden forbedring skulle også være større funktionalitet igennem UI’en imens man spiller. Bl.a. skulle Sony have snakket om at gå ind og købe/hente DLC til et spil, imens man var igang med at spille.
Hvad er din forhåbning til PS4s hardware/funktionalitet?
Via: VG247