Pokémon afslører snart mere om Scarlet and Violet
Så er det snart tid til mere Pokémon, når dørene åbner for Pokémon Presents Showcase!
‘Pokémon Presents’ vender stærkt tilbage onsdag d. 3. august og holder os opdateret på bl.a. spil og apps indenfor franchisen. Dog vil det kommende Pokémon Scarlet and Violet med garanti være hovedfokus.
Pokémons officielle Twitter poster følgende:
‼️ Attention, Trainers! ‼️
Tune in to our YouTube channel on Wednesday, August 3rd at 6AM PT for a #PokemonPresents video presentation with updates on Pokémon apps and video games, including #PokémonScarletViolet!
🔔 https://t.co/4Y2yC8uitL pic.twitter.com/oUTbNln64c
— Pokémon (@Pokemon) August 1, 2022
Præsentationen kan ses via Pokémons officielle youtubekanal.
Det er efterhånden længe siden vi er blevet beriget med et ‘Pokémon Presents’, og vi skal faktisk helt tilbage til februar i år, hvor netop Pokemon Scarlet and Violet blev annonceret.
Det skal nævnes, at denne omgang højst sandsynligt bliver uden store nye annonceringer, men endelig får vi mere dybdegående information om Scarlet and Violet, og det i sig selv må siges at være nok til at tilfredsstille selv de mest hardcore fans.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
De sidste par år har budt på tonsvis af Pokémon at sænke tænderne i:
• Sword and Shield udkom i 2019
• Remake af gen. 4 Brilliant Diamond and Shining Pearl så dagens lys i 2021
• Pokémon Legends: Archeus udkom tidligere i 2022
– og nu byder efteråret altså på Pokémon Scarlet and Violet, som låner kraftigt fra den nye 3. persons semi open-world stil, Archeus lagde for dagen.
Man må sige at der på ingen måde er mangel på nye spil i franchisen, men hvis du ikke er blevet fuldstændig drænet de sidste par år, så er der altså massere af nyt at se frem til onsdag d. 3. august kl 15:00 når sløret løftes for mere information ang. det nyeste skud på stammen.
Glæder du dig til at se hvad præsentationen byder på?