Porno i eSport?
Pornohjemmesiden “YouPorn” er blevet hovedsponsor for et spansk eSport hold.
Holdet, der skal bære klæder med YouPorn på fronten, det nu tidligere Play2Win, er blevet omdøbt til “Team YP”.
Team YP vil deltage i eSports konkurrencer med Dota 2, og derudover vil de også fremover deltage i League of Legends, Call of Duty: Advanced Warfare, og Hearthstone: Heroes of Warcraft turneringer.
Deres første deltagelse i en turnering som Team YP vil være i den kommende weekends Gamergy i Spanien
Det er YouPorn’s første indtræden i eSports verden, og indtil videre løber kontrakten med YouPorn 6 måneder frem.
“Vi er meget glade for vores officielle indtræden til gaming og eSport” siger Brad Burns, YouPorn’s Vice President. “Denne sponsoraftale har længe været undervejs, og vi mener vores opbakning, sammen med den ekspertise, som hver person fra Team YP kan tage med til den virtuelle kampplads, kan give os succes til at storme igennem konkurrencen til dette års Gamergy.”
“Vi har mange ressourcer til rådighed.” “I forhold til hvad vi kan tilbyde, som andre sponsorer ikke kan, er det eksponering. Enhver spiller eller ethvert hold, der skriver under med os vil ikke kun få en masse opmærksomhed i medierne, men vil også blive aktivt promoveret til et publikum bestående af ca. 20 millioner besøgende hver dag.”
“Der er ingen tvivl om det. Når man er et etableret “voksent” brand, skal man konstant forholde sig til stigmatiseringen af vores industri. Det er ikke noget nyt for os, og det har aldrig stoppet os før. Derimod, kan det tvinge os til at tænke mere kreativt i vores marketingsindsats end andre mainstream virksomheder.”
Synes du, at det er okay, at en pornohjemmeside kan være hovedsponsor for et hold?