Rayman Legends til folket
Først var der rygter om mere Rayman aktion, så blev titlen låst til Wii U ejere, nu kommer det til alle.
Da efterfølgeren til det fremragende Rayman Origins endeligt blev annonceret, blev det til mange fans ærgelse annonceret som en Wii U eksklusiv titel. Det var så planlagt at spillet skulle udkomme til februar, men nu er spillet blevet udskudt til september og udgaver til Playstation 3 og Xbox 360 er også blevet annonceret.
Nu kan flere komme til at opleve Rayman Legends, så det lyder jo som en god ting, men ikke alle Wii U ejere er glade for annonceringen. Flere udtrykker deres utilfredshed på spillets Mii Verse side, fordi de føler sig ført bag lyset og snydt til at købe en Wii U, så de kunne få fat i spillet. Det er selvfølgeligt ærgerligt og man kan håbe på, at der vil komme flere gode spil, der gør deres konsolkøb penge værd for dem, men hvad værre er, at Rayman Legends angiveligt skulle være færdig til Wii U, men at udvikleren/udgiveren blot udskyder udgivelsen, for at kunne udgive samme tid med de andre platforme.
Jeg ved ikke hvilken aftale der oprindeligt var blevet lavet med Nintendo omkring denne eksklusive/tidseksklusive titel, men det virker til, at der er et eller andet i aftalen, der er faldet helt fra hinanden.
Glæder du dig til Rayman Legends og hvilken platform skal du have det til?