Reunited lukker ned
Reunited, bedst kendt for deres OverWatch hold, har annonceret, at de stopper som organisation.
Reunited startede tilbage i starten af 2016, bestående af det gamle Fnatic Battlefield hold, som stoppede med Battlefield og skiftede til Overwatch (ligesom mange andre eSportshold i forskellige titler) under Beta. Drengene havde også et ønske om at starte deres egen organisation som blev til Reunited. Men det stopper her.
Reunited har haft stor succes med deres OverWatch hold, faktisk så godt at de stod tæt på at være topholdet i Blizzards Team Shooter, deres største bedrift var at komme i TOP 8 ved OGN’s APEX Season 1 som et af de fire vestlige hold i turneringen. Desværre med Overwatch League lige om hjørnet, har Reunited valgt at stoppe med denne annoncering:
“Der er en god mængde grunde til at vi lukker ned. Hovedgrunden er nok timingen af Overwatch Leagues start, som desværre kolliderer med vores interne finansielle model. Vi er simpelthen løbet tør for penge. Tidligere i efteråret har vi været i kontakt med flere eSportsorganisationer, som står med samme problem om at sikre en plads i Overwatch League.”
Reuniteds roster har ytret, at selvom organisationen lukker, så vil de stadig holde sammen som hold og nu er på jagt efter et nyt hjem.
@REUNITEDgg is closing down, but we (the Overwatch team) are sticking together and are looking for a new home.
DMs are open & please RT!
— Morte (@MorteOW) January 9, 2017
Sergi ‘Winghaven’ Torras og Stefan ‘ONIGOD’ Fiskerstrand har dog valgt ikke at fortsætte under denne roster, hvilket vil sige, at der mangler to spillere på ex-Reunited holdet, som nok snart bliver annonceret. Dette er den nutidige roster:
Hendrik-William ‘vallutaja’ Kinks
Andrei ‘uNFixed’ Leonov
Harrison ‘Kruise’ Pond
Thomas ‘Morte’ Kerbusch
Vi glæder os til at se hvad der sker med dette holds fremtid.
Hvad synes du om lukningen af Reunited?