Spil: Road 96
Udvikler/udgiver: DigixArt/ Koch Media
Genre: Adventure
Platforme: Nintendo Switch, PlayStation 4, Xbox Series X/S, Xbox One, PC og PlayStation 5 (anmeldt)
Udgives: 16 august, 2021 (PC/Switch) & 14 april, 2022 (øvrige konsoller)

Her det seneste stykke tid har jeg været på lidt af et kick for spil med en tryg og beroligende atmosfære. Spil som The Wild at Heart og Spiritfarer, der ikke fokuserede så meget på action, men i stedet på flotte omgivelser og smuk musik, samtidig med at fortælle en historie, der taler til spilleren på et personligt plan.

Derfor tiltalte adventure-spillet Road 96 mig en hel del, som et lignende spil, der ønsker at fortælle en historie gennem dets plagede karaktere, smukke atmosfæriske musik og farverige omgivelser. Spørgsmålet er så bare, om dets historie kan bære et noget simpelt gameplay og korte længde

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Et ustabilt land

Historien tager udgangspunkt i det fiktive land, Petria, tilbage i 1996. Det er 10 år siden, at en såkaldt terroraktion ramte landet, der kostede en masse menneskeliv, og ødelagde endnu fleres. Siden da har det været plaget af et diktatorisk styre, der kontrollerer dets befolkning gennem mediepropaganda og politikontrol. Det er et land plaget af mistro, had og uro blandt dets befolkning eftersom en ny politisk valgdag nærmer sig, og som om det ikke var nok, er der mange unge mennesker, der på mystisk vis forsvinder.

Det er særligt landets politiske ustabilitet og de hærgede borgere som spillet lægger vægt på gennem sin historie. Delt op i en håndfuld kapitler, spiller man forskellige unge teenagere, der alle forsøger at krydse Petrias grænse, som sjovt nok ligger lige for enden af Vej 96. Det er en rejse, hvor der skal vandres, blaffes og køres over en mere end 100 kilometers strækning for at nå grænsen uden at blive stoppet af ordensmagten.

En splittet historie

Som en stemmeløs karakter rejser man gennem Petria og møder en række mennesker, der skal snakkes med gennem tavse dialog-valg. Personerne, jeg mødte, reagerede fint nok på de svar, der blev valgt, uden at det føltes overdramatiseret eller misvisende, men det var sjældent, at jeg følte det havde nogen betydning på spillet, selvom der flere gange blev fortalt at “dette svar vil have konsekvenser for handlingen”.

Det var også en meget splittet historie, der motiverede mig til at spille igennem flere gange med mange forskellige karakterer, da hver gennemspilning gav en smule mere af personernes baggrund og motivation, når man mødte dem på sin rejse. Det var en forfriskende måde at bygge historien op på, fremfor bare at have en gennemspilning, og derefter være færdig når det lykkedes at nå grænsen.

Spillet havde dog en endelig slutning efter bare 6 kapitler, hvilket også kan beskrives som 6 gennemspilninger, og selvom det var rimelig åbenlyst, hvem skurken i spillet var, blev jeg draget af de forskellige personers historie, der i sidste ende kom til en tilfredsstillende afslutning.

Roadtrip med plagede eksistenser

Gennem spillets knap 4 timers længde stødte jeg på en række af spillets hærgede borgere. Alle havde de hver deres historie at fortælle, og alle var de på en eller andet måde påvirket af terroraktionen tilbage i 1986. Det gik hurtigt op for mig, at deres historier var forbundet omkring denne ene oplevelse, og det gjorde at den opdelte historie fik en klar rød tråd hele vejen igennem.

Skønt en enkelt gennemspilning kunne vare blot 30 minutter, følte jeg mig hele tiden engageret i, hvor mine valg af transport (bil, bus, vandring eller blaffe) ville føre mig hen, og hvem jeg ville møde på min vej. Det gav mig lyst til at tage rejsen flere gange med nogle få gentagne omgivelser, der hver gang bød på noget nyt at se eller opleve takket være små ændringer som følge af historien.

Stærk historie, svagt gameplay

Selvom jeg følte, at historien var stærk med de forskellige karakterer og deres agenda, var gameplayet desværre noget tyndt i modsætning. Som et simpelt adventure-spil går man mest rundt på rimelig lukkede områder, klikker lidt på nogle ting og ser hvordan de reagerer. Der var nogle få muligheder for at “lære” nogle nye egenskaber, såsom at dirke diverse låse op, men det ændrede ikke det store ved handlingen, og gav måske kun lidt ekstra fyld til et ellers rimelig kort spil.

En gang imellem var der mulighed for et minispil, men det blev aldrig mere kompleks end “drej lidt på den her knap”, eller ” tryk til højre eller venstre for at undgå diverse forhindringer”. Det virkede som om, at udviklerne, Digixart, havde fokuseret 100% på deres historie, og så blot valgt, at gameplay kunne være en eftertanke.

De grafiske detaljer for omgivelser og personer var ikke særligt imponerende, slet ikke for PS5 standarden, men formåede stadig at have sin egen charme og identitet med lidt tegneserieagtige træk. Det skal også lige siges at musikken var fantastisk hele vejen igennem, med alt lige fra rock-toner til pop fra 90’erne.

Konklusion – En tankevækkende rejse

Det er sjældent, at et spil tiltaler mig så meget på et personligt niveau som Road 96 gjorde med dets fokus på rejsen gennem et ustabilt land på kanten af total politisk nedsmeltning. Det er ikke et spil, der imponerer med dets grafiske detaljer eller revolutionerer med vanedannende gameplay. I stedet er det en fortælling om hærgede sjæle, der enten prøver at komme videre eller sidder fast i en tragisk fortid.

Det er et spil, der er indbegrebet af “Det er rejsen, der tæller og ikke destinationen”-talemåden, og dets karaktere er værd at opleve i denne korte fortælling. Jeg er lidt ærgerlig over det sløje gameplay og manglende features for nuværende generations konsoller, men jeg syntes stadig, at rejsen var værd at tage over bare 4 korte timer.

Dette spil vil helt sikkert betyde mere for nogle end for andre, hvilket gør det lidt svært for mig at give en endelig karakter. Men taget i betragtning at dette klart er en budget-titel, som fortæller en glimrende historie med mindeværdige karakterer, kan jeg med sikkerhed give det 4/6 stjerner. Der er bare ikke noget særligt ved nyere versioner af spillet.

Plusser:

• Fantastisk følelse af at være ude på et roadtrip.
• Flotte omgivelser med varierende oplevelser.
• Unik måde at levere en splittet historie på, der kommer fint sammen gennem en rød tråd.
• Karakterer der er fulde af personligheder.

Minusser:

• Simpel og rimelig bart gameplay.
• Ingen fordele ved at spille på mere avanceret konsoller.