Rockstar hacker erklærer sig uskyldig
En af de skyldige i sagen om GTA 6 lækage erklærer sig uskyldig.
En 17 årig britisk mand er blevet anholdt i forbindelse med det store databrud hos Rockstar Games, skaberne af ‘Grand Theft Auto’ spilserien, hvor 90 videoer fra kommende spil serien ‘GTA VI’ blev delt på internettet.
Den unavngivne person er angiveligt et medlem af hackergruppen Lapsus$ og er en af syv anholdte i sagen, som omfatter både ulovlig tilegnelse af data hos både Rockstar og transportfirmaet Uber.
Tidligere i år blev han desuden anholdt i forbindelse med cyberkriminalitet, hvor han angiveligt skulle have tilegnet sig millioner af pund på ulovlig vis. Sidenhen har han været løsladt imod kaution på betingelse af bl.a. ikke at misbruge computerteknologi.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Den unge mand blev d. 24. september 2022 stillet for en ungdomsdomstol, hvor han erkendte sig skyldig i at have brudt to betingelser for sin kaution men nægtede at have misbrugt computere.
Anklageren i sagen, Valerie Benjamin, påstår at den mistænkte angiveligt skulle have gjort brug af en mobiltelefon til at hacke sig ind hos firmaer, stjæle software og fastholde data imod løsepenge.
Det skal nævnes at det endnu ikke er officielt bekræftet af Londons politiafdeling for cyberkriminalitet, at sagen omfatter angrebet på Rockstar og Uber, men at historien stammer fra nyhedsmediet Bloomberg, som påstår at være bekendt med sagen.
Har du set de lækkede billeder?