Ronda Rousey i Mortal Kombat
Tidligere i dag kunne Warner Bro’s løfte sløret for det første kig på Mortal Kombat 11’s gameplay, samt nye og gamle karakterer og spillets historie elementer. Derudover får karakteren Sonya Blade, en af de originale karakterer den nuværende WWE Raw Women’s Champion Ronda Rousey, til at lægge stemme til den ikoniske karakter.
Ronda Rousey er kendt for at have deltaget ved OL I Judo i både 2004 og 2008, hvor hun i sidstnævnte vandt bronze for USA. Derefter sluttede hun sig til UFC (Ultimate Fighting Champion), hvor hun var den første kvinde til at slutte sig til i 2012 og blev samtidig den første til at vinde UFC Women’s Bantamweight Championship, og holdt bæltet i hele 1074 dage, og senere blev hun den første kvinde som kom ind i UFC Hall of Fame.
I dag er hun en del af WWE (World Wrestling Entertainment) og har været Raw Women’s Champion siden August 2018. Hun bliver set som en af de største stjerner i firmaet blandt både mænd og kvinder.
Udover interviewet med Ronda Rousey, så er der også kommet en 2 minutter lang trailer med gameplay til spillet.
Mortal Kombat 11 udkommer den 23. April, og vil blive udgivet til PC, Playstation 4, Xbox One og Nintendo Switch. Der er også mulighed for at preorder spillet, hvilket bl.a. gør at man kan spille som Shao Kahn, og at man kan være en del af betaen som starter den 28. Marts, men desværre gælder betaen kun på Playstation 4 og Xbox One.
Glæder du dig til det nyeste Mortal Kombat spil?