Rygter om kommende Xbox
Mulige funktioner i den næste Xbox.
Du kender rundturen. Nye udvikler dokumenter lækkes, nye rygte om funktionalitet i det kommende hardware opstår. Denne gang stammer rygtet igen fra VGLeak, der har lagt dokumentation om den kommende konsol online.
De nye dokumenter fortæller om en udviklervenlig konsol med x64 arkitektur, med tilpasset hardware, der automatisk kan flytte data rundt i maskinen, så udviklerne ikke skal tænke så meget på optimering.
Hardware vil sørge for lydafpilning, så CPUen ikke skal trække det og grafikchippen vil understøtte Direct3D 11.
Xboxen går i en dvale tilstand, så den altid vil kunne startes op på kort tid og så man kan fortsætte fra hvor man slap. Lyder lidt som noget af Playstation 4s funktionalitet.
Konsollen vil være designet efter et “altid online” princip, hvor konsollen kan kommunikere med Xbox Live serverne, selv når den er i dvale. Derved kan den hente opdateringer til spil og dashboarded imens den ikke bruges, så den altid er klar til brug, når man tænder for den.
Angiveligt skulle Kinect sensoren blive endnu mere integreret i næste generation, hvor hardwaren vil følge med i kassen, og systemet slet ikke fungere uden det lille avancerede kamera. Kinect kameraet har set en forbedring, der tillader bedre aflæsning af bevægelse og højere opløsning af billeder. Aflæsningen af bevægelse foregår i systemet, så spiludviklerne skal ikke længere allokere ressourcer til, at udføre opgaven i softwaren.
Alle systemer kommer med en harddisk, der er stor nok til at indeholde mange spil. Det blive et krav at installere spillene på harddisken, fordi de ikke vil kunne afspilles direkte fra diskdrevet. Microsoft implementerer et system, der tillader spillet af begynde imens den installerer spillet, så man ikke skal sidde og vente på, at den installerer spillet. Det er ikke klart om spillet blot bliver cachet til harddisken til midlertidig afvikling, eller om spillet kan installeres i mere traditionel forstand.
Der arbejdes også på en opdateret udgave af Xbox kontrolleren med endnu bedre ergonomi. Derudover vil den næste Xbox gøre brug af et Blu-ray drev.
Hvad tænker du om rygterne? Hvad virker sandsynligt.