Rygter om Marvels Wolverine
Nye rygter sværmer om det kommende Wolverine-spil.
Insomniac har holdt kortene tæt på kroppen i forhold til det kommende Marvel’s Wolverine-spil, som de annoncerede i slutningen af 2021 med en kort teaser. Til udviklerens forsvar så har de altså også haft hænderne fyldte med Spider-Man 2 som udkommer efteråret 2023 (7-9-13!), og har derfor ikke afsløret noget om spillet endnu.
Det er altså også bare rygter som vi tager udgangspunkt i lige nu, da spiljournalisten Jeff Grubb – som er kendt for sine videospils-leaks – i en nyligt episode af Giant Bombs podcast løftede sløret på nogle detaljer om det hemmelighedsfulde spil. Han bekræftede blandt andet at spillet kommer til at have en M-rating (Mature 15+), som passer med hvad udviklerne tidligere har sagt. Det er en smule synd synes jeg, da det ville være helt oplagt for et spil med Wolverine i fokus at give det en R18-rating i stedet, da han virkelig er en superhelt som kan bære det.
Vi kan håbe på afhuggede lemmer og barsk action, men det er selvfølgelig begrænset hvor hardcore det bliver hvis det er M-rating, og vi skal nok ikke regne med, at det bliver ligeså vildt som vi eksempelvis oplevede i den fantastiske film Logan. Og apropos Logan, så kommer spillet også til at foregå før Wolverine bliver en del af X-Men holdet, og spillene har altså ingen tilknytning til det kommende spil.
Grubb hævder desuden, at udviklerne sigter efter en udgivelse i efteråret 2024 (hvilket vi alle ved nok skal ende med at blive udskudt alligevel) men det er godt at høre, at vi ikke skal vente et utal af år før vi kan slå kløerne løs, selvom spillet stadig er tidlig under udvikling.
Sidst men ikke mindst, så kommer spillet ifølge Grubb til at udspille sig i en semi-åben med lineære områder i samme stil som eksempelvis Sonys andre spil God of War og The Last of Us Part 2.
Det er selvfølgelig rygter, og masser af ting kan nå at ændre sig inden spillet udkommer til 2024 (jeg krydser optimistisk fingrene).
Ser I også frem til Wolverine, og hvad håber I at de kommer til at inkludere i spillet?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram