S.O.E er blevet solgt
Sony Online Entertainment er netop blevet solgt og det betyder, at vi meget vel kan se kommende titler fra dem, udkommer til andre platforme. EverQuest er for mig personligt et af de vigtigste spil i mit voksenliv, da jeg tilbragte 4-5 timer hver eneste dag igennem tre år, i denne vidunderlige verden. Men præcis som med alle andre udviklere gælder det, at du aldrig er bedre end dine seneste spil. Og der har været lang imellem succeserne for S.O.E de seneste mange år, da hverken Star Wars Galaxies, DC Universe Online eller The Matrix Online nogensinde hittede. Læg dertil at Sony i forvejen kæmper med store årlige underskud, og de seneste 3-4 år har fyret mere end 15.000 medarbejdere verden over. At de vælger at sælge en del af virksomheden, som ikke løber rundt, er selvfølgelig ærgerligt, men også fuld forståeligt.
S.O.E er blevet købt af investeringsfirmaet Columbus Nova, og det betyder at udvikleren fremover vil gå under navnet Daybreak Game Company. Der er ingen planer om, at skære ned på ambitionerne, og salget får derfor hellere ingen konsekvenser for hverken H1Z1, eller det kommende EverQuest Next.
John Smedley fortsætte som præsident for Daybreak Game Company, og at han er ganske opsat på, at lave spil til andet end Sonys platforme, blev skåret ud i pap med denne tweet:
can't wait to make Xbox One games!
— John Smedley (@j_smedley) February 2, 2015
Hvad siger du til det derude? Er det ærgerligt at Sony har valgta stælge S.O.E? Eller glæder du dig bare over, at kommende titler vil udkomme til flere platforme?