Spil: Sakuna: Of Rice and Ruin
Udvikler/Udgiver Edelweiss/XSEED Games
Genre: 3D Farming Simulator, 2D Action-RPG
Platform: PC, Playstation 4 og Nintendo Switch
Pris: 349 kr.
Udgivelsesdato: 10. November 2020

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Tænk på to vilkårlige spilgenrer. Det kan fx være RPG og sport. Tænk på hvordan det spil vil komme til at se ud. Fx i stedet for fodboldspillere, spiller man nu med flammekastende magikere. Overvej så et spil, hvor man blander farming simulator med action-RPG. Netop denne tanke er grundlaget for spillet Sakuna: Of Rice and Ruin, der udkom på Steam og på PS4 og Switch her d. 10. November.

Umiddelbart virker præmissen, hvor man blander farming simulator-genren med action-RPG-genren som stilforvirret. Yderligere blander man også perspektiverne, så action-delen er 2D-sidescrolling mens farming-delen er i 3D. Det virker på papiret som noget, der kunne gå hen at blive noget rod – men faktisk tværtimod.

De Uheldige Helte

Historien handler kort fortalt om vores hovedkarakter, Sakuna, der er en gudinde og datter af en risgud og en krigsgud. Hun kommer til at antænde Guderigets rislager, så hun bliver beordret sammen med en flok udstødte mennesker at tage ned til en ø fyldt med dæmoner. På denne ø skal hun kultivere et nyt landbrug mens hun driver dæmonerne væk.

Modvilligt accepterer hun sin nye rolle og dermed er historien igang. Undervejs lærer man mere om risdyrkning, og om de forskellige baggrundshistorier for de udstødte mennesker. Samtidig lærer man at gå i sine gude-forældres fodspor omkring det at passe på høsten og det at drive dæmonerne væk fra øen.

Generelt er persongalleriet rigtigt diverst, og hver person har sin rolle at udfylde. Fx har man én, der kan lave våben, én der hjælper med høsten, én der kan lave nye beklædningsgenstande, og én der kan lave mad. Yderligere får man besøg af andre gæster, som hjælper til på hver sin måde. Fx hjælper hundene til, så man kan sende folk ud for at indsamle ressourcer, ænderne hjælper til, så man ikke får insekter i sin ris, og man kan ligeledes indsamle frøer og edderkopper til at hjælpe med at holde insekterne væk.

For rislandbruget er en helt essentiel del af spillet. Spillet er opdelt i de fire årstider, hvor hver årstid har tre dage, hvor man kan gøre ting. Fx dyrker man sine frø og sår dem i foråret, mens man tjekker vandbestanden og høster om sommeren. Om efteråret skiller man risene fra stråene og polere/afskaller dem efter behov. Her kan man fx vælge mellem om det skal være hvide eller brune ris.

Yderligere er dagene delt op i dag og nat. Dette element er vigtigt, når man skal ud og slås med dæmoner, da de bliver stærkere om natten. Selve risdyrkningen foregår i en 3D-hub, hvor man også kan få lavet tøj og udstyr. Den anden del af spilverden er øen, der er delt op i områder. Områderne kan man låse op ved at klare challenges i de forskellige områder. Fx skal man slå 20 fjender ihjel eller finde én bestemt genstand.

Selve områderne er i et 2D-sidescrolling perspektiv i forbløffende lækker 60 FPS (på en docked Switch), og er relativt korte. I disse områder kan fjenderne droppe loot eller du kan finde mineralårer og buske, hvor man også kan få loot. Alt denne loot kan bruges til enten landbruget til fx gødning eller til at lave mad, man spiser om aftenen. Dette måltid kan få betydning for, hvilke bonusser, du får dagen efter. Fx kan ét bestemt måltid give dig ekstra liv eller give dig en bonus, så du automatisk gendanner liv efter kampene.

Måltiderne er styret ved en sult-måler, der begynder at tømme så snart du vågner om morgenen. Efter den er løbet ud, så gælder dine bonusser ikke mere, så du fx ikke kan gendanne liv efter en kamp. Så må man tilbage og tilberede endnu et måltid, så man kan være klar til den næste dag. Og sådan kører loopet egentligt.

vågn op, høst, kæmp, repeat

Selve det at dyrke ris tager lidt tid at sætte sig ind i. Men spillet er heldigvis ret god til at sætte spilleren ind i processen. Og selve processen bliver også nemmere, jo mere du dyrker risene. Fx kan du sætte flere frø i jorden, desto mere du gør det. Yderligere kan du høste flere strå, desto mere du høster osv.. Der er en ret fin progressionskurve i det, hvilket gør, at man aldrig synes, at det bliver overflødigt.

Efter høståret er gået, bliver din ris målt ud fra forskellige stats man også kan booste ved forskellige gødninger (ja, lige dette aspekt havde jeg ikke så meget fokus på). Og disse stats får betydning for, hvordan din karakters stats bliver bedre. Så jo bedre ris du høster, desto stærkere bliver din karakter. Og jo stærkere din karakter er, jo nemmere bliver det, at kæmpe mod dæmonerne. Jeg synes at denne progression fungerer overraskende godt, og gør, at alt det du laver altid giver mening for din karakter, samtidig med, at det følger spillets logik.

Før spillet går igang, kan man vælge, hvor fokusset skal ligge – skal man have fokus på kampdelen, på høstdelen eller på begge dele. Jeg synes, at det giver en mere helstøbt oplevelse af spillet, hvis begge dele er valgt. Men hver spiller er forskellig, så gør det, du synes, giver mening for dig.

Kampsystemet er virkelig, virkelig simpelt og virkelig, virkelig godt. Som nævnt før kører det i stabile 60 FPS, hvilket gør underværker. Det kan godt minde lidt om Smash Bros. i måden, hvorpå man kan lave komboer og skal time sine angreb og blokeringer. Man har et hurtigt angreb og et tungt angreb, hvilket man kan kombinere på kryds og tværs. Yderligere kan man have fire specialangreb af gangen, der bliver opgraderet naturligt som du bruger dem. Opgraderingerne gør angrebet stærkere og giver dem nogle gange nogle flere egenskaber.

Angrebene bliver styret af hvilke våben du har på, og hvilket tøj du har på. Alt dette kan opgraderes af nogle af menneskene ud fra de ressourcer du finder. Nogle ressourcer kan man dog kun finde om natten.

Ved siden af sine angreb har man sit magiske halstørklæde som man kan bruge til at hægte sig på overflader og fjender, så man kan undvige angreb. Dette er meget vigtigt ved de store boss-kampe, og det fungerer meget sømløst at bruge. Når man først er kommet ind i loopet, er det ret fedt at time sin undvigelse perfekt, så man kan lave et counter på fjendens angreb.

Alt dette var helt overordnet om gameplay. Nu vil jeg skrive lidt om stemmeskuespillet, musikken og komme med mine indtryk af helhedsoplevelsen.

En slags coming-of-age

Hver karakter i spillet har en stemmeskuespiller. Og Sakunas stemmeskuespiller, Laura Post (Kasumi fra Persona 5), gør det ret fantastisk. Hun har indfanget essensen af en uregerlig, barnlig gudinde, der bliver nødt til at tage ansvar overfor de udstødte mennesker, som er havnet lidt i samme situation som hende. Samuraien, Tuaemon, gør også en god figur i forhold til at være den mæglende stoiker, der også har noget tungt med sig i bagagen. Jeg synes, at stemmeskuespillet kvalitetsmæssig knytter sig til noget, man ser på AAA Nintendo-spil såsom Zelda og Super Mario.

Musikken er noget som man kunne sidestille med musikken i Zelda eller Kingdom Hearts. Helt følelsesmæssig er den ikke i samme kaliber, men kvaliteten er tæt på. Instrumenterne er klassisk japanske, så man får en japansk “feeling”, når man spiller – om så det er, når man høster sine ris eller når man slås mod dæmoner. Umiddelbart er musikken ikke noget, der stjæler fokus. Men jo længere tid du spiller det, desto mere lægger du mærke til det og kvaliteten af det.

Derfor er jeg stadig vitterligt imponeret over, at to personer kan lave sådan et dybt og underholdende spil, hvor stort set alle aspekter er af høj kaliber. Historien er måske det eneste, der kunne være mere skarp. Især når man sidder om aftenen og nogle karakterer fortæller noget baggrundhistorie. Baggrundshistorie kan være et rigtigt fint træk at bruge, så man forstår karakteren bedre, men så skal det mere være valgfrit end forceret. Dog fungerer det fint, når det er forceret gennem de små cut-scener, man støder på.

Generelt synes jeg, at spillet hele tiden føles friskt at spille. Når man synes, at det bliver meget af det samme, så kommer der en ny cutscene eller et nyt element til din spiloplevelse, du skal tage stilling til. Nogle af de cutscener, der sker, kunne måske også blive implementeret bedre, så de ikke bare virker som fyld, hvilket nogle desværre gør.

Konklusion

Sakuna: Of Rice and Ruin imponerer med sin helt egen unikke stil og måde at fortælle et spil på – både historiemæssigt og gameplaymæssigt. Gameplayet virker hele tiden friskt grundet den måde, det er struktureret på ift. årstiderne, og den måde, hvor ens kampe mod dæmonerne giver mening, da man kan bruge lootet til at gøre sig selv stærkere ved bedre udstyr eller til at lave måltider, som giver dig bonusser til næste dag.

Musikken og stemmeskuespillet er et AAA-spil værdigt, men der hvor spillet kommer lidt til kort er en lidt uskarp historie, hvor nogle af cutscenerne føles irrelevante og forcerede. Yderligere bliver nogle af spilmekanikker ikke forklaret, så man bruger lang tid på at finde ud af, hvordan det fungerer.

At spillet er udviklet af to personer er en bedrift i sig selv. Indtil videre er dette mit favorit indie-spil i 2020 og har klart min anbefaling. End gamet er rigtigt fedt, hvis man godt kan lide at grinde det allerbedste udstyr med de allerbedste bonusser.

Spillet får derfor 5 pixelhjerter for et superunderholdende og charmerende spil. Hvis den skulle have haft fuld plade, skulle historien have været lidt skarpere fortalt. Men det er 5 kæmpestore pixelhjerter!

Hvad tænker du? Skal give dig i kast som en rishøstende krigsgudinde?

[+] Fantastisk unik genreblanding, der fungerer
[+] Unik gameplay, hvor du føler, at der er en mening med det du grinder
[+] Charmerende musik af høj kaliber
[+] Virkelig godt stemmeskuespil
[-] Historien kunne godt have været skarpere