Se trailer til Tarantinos nye film
En af de mest omtalte film i mange måneder har nu fået en trailer, Quentin Tarantinos; Once upon a Time in Hollywood. Det er den 9. film fra Tarantino, og eftersom han har udtalt at han sandsynligvis kun laver 10 film, så har de sidste bare at være virkelig gode, hvis vi skal undvære ham.
Once upon a time in Hollywood handler om en skuespiller, spillet af Leonardo Dicaprio, og hans stunt double, spillet af Brad Pitt, som prøver at skabe sig et navn i film industrien. Allerede ud fra traileren ser det partnerskab ud til at være genialt.
Under overfladen lurer dog skrækkelighederne, da filmen også kommer til at handle om Charles Manson, hans kult og de brutale mord som de b.la. begik imod skuespilleren Sharon Tate, som i filmen vil blive spillet af Margot Robbie.
Trailer er dog lidt speciel, når vi tænker på at den kommer fra Quentin Tarantino. Han er nemlig kendt for masser af blod og ekstrem vold, noget som vi slet ikke ser i denne trailer. Måske vi får det at se, når filmen udkommer d. 26. juli?
Det er en rigtig teaser fra Tarantino.
Foruden Leonardo Dicaprio, Margot Robbie og Brad Pitt, medvirker også Al Pacino, Dakota Fanning, Emilie Hirsch, Damian Lewis og mange flere.
En trist note til denne film, er at det er Luke Perrys sidste rolle. Han fik en hjerneblødning og døde tidligere i år, efter at han havde genskabt sin karriere gennem Netflix serien Riverdale.
Glæder du dig til Tarantinos 9. film og tror du vi får set masser af blod?