See How They Run er en fantastisk meta-whodunit, som på trods af sine mange vellykkede elementer desværre halter lidt i tredje akt. see

Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat

Den klassiske whodunit-genre – opkaldt efter de gamle traditionelle mysterie film, hvor målet er at finde “hvem der har gjort det” – er en genre som ikke bare har eksisteret i utrolig mange år, men også er ret udvandet. Der er ikke meget man kan gøre for at forbedre på den klassiske formular, og selvom både reboot af mesterdetektiven Hercule Poriot og den succesfulde Knives Out har forsøgt at genopfinde genren, så er det virkelig en svær opgave. Det er så her See How They Run kommer ind i billedet. For hvor Knives Out hyldede genren ved at gå tilbage til de klassiske elementer og styrke dem, så tager See How They Run en lidt anden appoach til hyldesten af whodunit. 

Filmen foregår i 1953 og Agatha Christies popularitet er på sit højeste. Værket The Mousetrap har lige haft sin 100. opførelse på teatret og en film skal til at laves med Adrian Brodys karakter Leo Köpernick som instruktør. En ret usympatisk karakter, men vi får alligevel indtrykket af, at han er hovedkarakteren gennem hans perspektiv og voice-over. Allerede her leger filmen med genren og begynder at lave meta-kommentarer omkring hele whodunit-genren og især hvor gennemskuelig og “uinteressant” den er. Der går selvfølgelig ikke længe før Köpernick går fra hovedkarakter til ofret og vender hele værket på hovedet.

Det hele er skruet sammen på en formidabel og underholdende måde, som er tilpas meta og absurd uden at være helt op i ansigtet på en med sin egen intelligens. Filmen er vittig uden at være for arrogant med sin humor – og det passede mig helt perfekt. Selvom jeg godt kan se at de små meta-kommentarer kan være hit-eller-miss for nogle. Det er lidt en smagssag om man bryder sig om, når en af karaktererne eksempelvis siger “Jeg gider ikke bruge flashbacks i mit manuskript. Det er simpelthen for kliché.” og så filmen klipper direkte til et flashback. Jeg kunne godt lide det, men det er måske lidt for meget ananas i egen juice for nogens smag.

Plottet er altså en whodunit omringende et teaterstykke som udspiller en whodunit og bliver på den måde en absurd meta-whodunit. Puha, jeg skal lige have pusten efter sådan en tungetwister. Men som sagt så gør den det helt vildt godt. Det hjælper især filmen at den oser af charme og humor. Selvom Saiorse Ronans optimistiske grønne betjent, Stalker, godt kan være lidt for meget til tider, så er det netop pointen og det bliver især humoristisk når det spilles op ad den alkoholiske pessimistiske detektiv, Stoppard, spillet helt fantastisk af Sam Rockwell.

Den er skrevet mega vittig og meta, samtidig med at den filmiske stil er helt skarp. Det føles for mig som en Wes Anderson film uden symmetrien. For de sjove kameravinkler og finurligheder som man kan se i instruktørens værker, drager den relativt grønne instruktør Tom George flittigt brug af uden at det føles som en direkte kopi af Andersons stil. Det hjælper især på indtrykket, og jeg bliver automatisk lidt biased, når en af mine favoritter er Anderson. 

Selvom jeg har rost filmen meget ind til videre og jeg vil da også sige, at jeg generelt er meget positivt stemt overfor See How They Run, så må jeg desværre også fremhæve der hvor filmen halter. Det er især tredje akt, hvor filmen desværre ikke skinner helt igennem. Humoren og charmen fra tidligere er forsvundet lidt, og da rulleteksterne kørte over lærredet så følte jeg at den godt kunne have brugt 5-10 minutter længere til at skærpe den lidt forhastede slutning. Den prøver at være en meta-whodunit og lykkedes på mange punkter, men den kan ikke helt tage afstand fra sin egen genre, og det bliver i min optik lidt halvhjertet til sidst. 

Men som sagt! Jeg vil klart anbefale See How They Run til jer alle, da den har masser af charme, stil og humor, og selvom tredje akt flopper en smule, så er første og anden akt så fantastiske og finurlige, at det mere end gør op for det. 

Jeg har valgt at give See How They Run fire Pixelhjerter, og glæder mig til at høre hvad I synes om den! Smid en kommentar om jeres oplevelse med filmen og vi ses næste gang!