Serieanmeldelse: The Kominsky Method S1
Hvis man siger Chuck Lorre, så siger man også The Big Bang Theory, Dharma and Greg, Two and a Half Men og Roseanne bare for at nævne nogle få. Lorre har skrevet og kreeret nogle af de største tv-serier i de sidste 30år. Derfor var forventningerne forholdsvis høje, da The Kominskt Method kom til Netflix. Spørgsmålet er så, om du bør bruge tid på den? Og det skal du
Serien er centeret omkring skuespillerlæreren Sandy Kominsky (Michael Douglas), der stadigvæk i en meget sen alder håber på at slå igennem. Hans livslange agent Norman Newlander (Alan Arkin), som han har et noget anderledes forhold eller venskab om man vil. Det er deres forhold og alderdom, der er det centrale i hele serien.
Sandy og Norman må igennem død, kærlighed og en masse spørgsmål om hvad de har nået i deres liv. Dette ikke gjort nemmere af, at deres alderdom presser sig på i form af bl.a. problemer med vandladningen.
The Kominsky Method er på ingen måde nyskabende, men til gengæld levere den et meget løst setup, med en Arkin og Douglas i storform. Deres sammenspil ophøjer et til tider svagt skrevet manuskript, der godt kunne have brugt lidt mere dybde. Ja, uden dem og en finurlig birolle til Danny DeVito, så var serien middelmådig og hurtigt glemt.
Seriens styrke er også dens svaghed, for det gode ved at lade to store ikoner slå sig løs, gør også at nogle af de emner serien berammer, føles lige let nok. Man kunne godt have brugt en strammere styring af nogle af de lidt tunge emner der er. Det velvidende at det er en balancegang, der er voldsom svær at mestre.
Dertil kommer også nogle biroller der ikke er stærke nok, hvor man allerede efter få minutter har glemt alt om dem. Sandy Kominskys datter Mindy spillet af Sarah Baker er ofte en lettere irritation at se, men ikke mindst at høre på.
Konklusion: En underholdende feel good serie
I sin helhed er The Kominsky Method en fornøjelig serie, hvor man både bliver rørt, mere eftertænksom og med små grin iblandt det hele.
Det bliver dog aldrig en serie, som vil blive husket for andet end fortrinligt skuespil imellem to store ikoner, dertil er indholdet alt for let.
Men det er også befriende med en serie, der ikke tager sig selv alt for seriøst og hvor man bare kan kaste sig hen i sofaen og lade sig underholde.
De 8 * 30 min er godt givet ud og min får anbefaling