Sherlock Holmes udgivelsesdato
Efter megen modgang lader det endelig til, at vi snart får lov at gribe piben og forstørrelsesglasset igen.
Den ukrainske spiludvikler Frogwares har endelig bekræftet en udgivelsesdato til deres genskabelse af eventyrspillet Sherlock Holmes The Awakened, og det er tilmed gået guld og klar til pressen. Efter flere forsinkelser grundet krigen i Ukraine, skulle der altså nu endelig være en fastlåst dato, hvorpå vi kan se frem til at løse okkulte mysterier med Holmes og Watson. Spillet vil altså, hvis alt går som planlagt, udkomme d. 11. april, 2023, på samtlige af de store platforme på markedet.
For at markere de gode nyheder, så har Frogwares valgt at berige os med en ny trailer, der tager en blik på det H.P. Lovecraft inspirerede “kosmiske horror” aspekt, der gennemsyrer denne kommende titel.
Spillet beskrives på dets steam side således:
Kildre dine nerver med et Lovecraft-eventyr, der er genskabt fra bunden med moderne grafik og gameplay. Bliv Sherlock Holmes, og find dig selv i hjertet af den skræmmende Cthulhu Mythos, mens du efterforsker en række mystiske forsvindinger i hele Europa og USA.
Ønsker du at støtte ekstra op om udviklerne er forudbestillingerne allerede åbne, hvor man kan få lidt ekstra kosmetiske ting og sager med i købet.
Glæder I jer til det næste Sherlock Holmes?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram