Skal alt downloades på NX?
Forleden dag kom det frem, at Nintendo tilbage i februar 2015 har udfyldt et patent for en “stationary game console without optical disk”. Altså en stationær konsol uden et diskdrev i. Når vi ved vi vil komme til at høre mere til Nintendos kommende konsol engang i løbet af 2016, er der god mulighed for, at patentet måske har noget med denne at gøre. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også en kendt sag, at patenter ikke altid er ensbetydende med, at virksomheden rent faktisk gør brug af det.
Herunder kan du se de tegninger der er beskriver patentet.
Det kan være svært at overskue hvad ovenstående helt præcis betyder, og der følger da også en bunke sider med, som beskriver en masse detaljer. Det mest spændende udover, at konsollen her forventes ikke at have et diskdrev, må være hvad den såkaldte Speed Control Unit og at der nævnes, at den kan bruges sammen men en controller med en display screen i. Dvs. det kunne lyde som om, at GamePad’en enten ikke er død, eller at Nintendo kommer med en helt andet bud på, en controller med en eller anden form for skærm i. Til sidst så nævnes muligheden for at kunne bruge et medie ala SD Cards direkte i konsollen. Om dette så betyder, at spillene vil kunne købes på en form for SD Cards, som tilfældet lige nu er på 3DS serien vides ikke.
Men hvad siger du til det derude? Tror du alt det her betyder, at det er helt slut med at købe spil i butikker? Kunne det være en streamings-agtig tjeneste de går og pønser på eller hvad tror du?