Som noget nyt vil der fremover komme små anmeldelser af udvalgte film/spil/gadgets. Princippet er, at de kun vil indholde anmelderens indtryk i korte beskrivelser, af hvad der er godt og skidt. Det normale karakter system vil vi ikke bruge til disse. Da dette er et nyt tiltag, så hører vi gerne på konstruktiv kritik, om hvad der er godt og skidt og hvad vi eventuelt kan lave af små ændringer. 

Kollektivet

Intro: Det kunne have været så spændende
Kollektivet foregår i 70´erne og er historien om ægteparret Erik og Anna, der arver et stort hus i Hellerup. For at have råd til at bo der sammen med deres datter Freja, åbner muligheden sig for at starte et kollektiv. Det hele er i starten en lykkelig drøm, der går dog ikke længe inden, at der dukker en masse problemer op, men er det en historie vi kan have interesse i at se? Både og, det kunne have været så spændende, men forbliver en uforløst oplevelse

[youtube id=”fu1cYG6haLI” mode=”normal”]

Godt og skidt: Hængepatter og Hængediller
Kollektivet minder mest om hængepatter og hængediller, der uden større begejstring svinger rundt i forskellige retninger og på intet tidspunkt rigtig formår at gøre os interesserede. Dertil er både historien, eller mangel på samme, og karakterne alt for kedelige.

Historien er enormt rodet og der er ingen fordybelse i de forskellige karakterer. Hvilket gør man ikke bekymre sig om nogle af dem. Der er flere situationer, hvor der pludselig sker noget, uden at det rigtig giver mening eller tilføjer noget.

Det reelle drama og fortælling om livet i et kollektiv i 70´erne udebliver. Det er i bund og grund en kærlighedshistorie, men det er dog ikke en man føler sig draget af.

Thomas Vinterberg har leveret mange rigtig gode film og håndværksmæssigt er han altid ganske dygtig. Med Kollektivet viser han endnu en gang, han kan det filmiske glimrende. Det er dog uden tvivl Vinterbergs dårligste film til dato og der er ikke meget positivt at sige om kollektivet udover godt håndværk.

Det skulle lige være noget af skuespillet, for Trine Dyrholm er den eneste af de mere erfarne, som leverer en præstation, der viser hvor dygtig hun er. Resten af castet leverer intet af betydning, men det er desværre mere fordi, at deres karakterer er så uinteressante, at end ikke godt skuespil kan redde det.

Men den rigtig positive overraskelse kommer i form af det noget ubeskrevne blad. Nemlig Martha Sofie Wallstrøm Hansen der spiller datteren Freja. Hun spiller ret overbevisende, som den splittede datter der forsøger at holde sammen på sin familie, hvilket hun gør med en utrolig charme, intensitet.

Positiv thumb = En rigtig god film i sin genre og som man bør tage i biografen og se.

Neutral  thumb= En fornuftig film i sin genre som man både kan se i biografen, eller vente til den kommer på tv eller streaming tjenesterne.

Negativ = En dårlig film, som man helst skal undgå at se og det uanset om det er i biografen/TV/streaming tjenester