Snap-anmeldelse: The Last Witch Hunter
Som noget nyt vil der fremover komme små anmeldelser af udvalgte film/spil/gadgets. Princippet er, at de kun vil indholde anmelderens indtryk i korte beskrivelser, af hvad der er godt og skidt. Det normale karakter system vil vi ikke bruge til disse. Da dette er et nyt tiltag, så hører vi gerne på konstruktiv kritik, om hvad der er godt og skidt og hvad vi eventuelt kan lave af små ændringer.
The Last Witch Hunter
Intro: Den kedeligste heksejagt nogensinde
Vi følger Kaulder den sidste heksejæger, som var den, der slog heksedronningen ihjel for flere hundrede år siden. Desværre for ham, så fik han overført heksedronningens udødelighed, da han slog hende ihjel. Vi springer så til dags dato og der er ingen større frygt for dagens hekse.
Men nu er der dog mørke kræfter, der forsøger at få vækket heksedronningen til live igen. Til at bekæmpe de mørke kræfter får han hjælpe fra uventet side, nemlig en heks.
[youtube id=”xsuG2JUgs_8″ mode=”normal”]
Godt og Skidt: Forhekset til evig søvn og opkast
Der er reelt set intet godt i denne film, desværre skuffer den næsten på alle parametre. Men lad os tage det ”bedste” først. Effekterne er ganske fornuftigt lavet, ikke at de er spektakulære, men de lavet så man i det mindste ikke forlader salen af den grund.
Skuespillet kan på ingen måder redde en søvndyssende film, ja selv en normalt god Michael Caine falder helt igennem. Den værste skurk eller heks om man vil, er Vin Diesel. Hvis han ikke havde taget sig selv så seriøs, ja så kunne man i det mindste tilgive ham, at han ikke ejer noget der ligner skuespils talent.
Desværre er hans selvopfattelse som skuespiller langt større end hans evne til at formidle et reelt udtryk. Det er både komisk og skræmmende dårligt. Hvis jeg kunne forhekse nogen, så var det Vin Diesel, for ved Medusa, så føler jeg virkelig en hvis form for lyst til at hævne mig på ham. Fordi jeg har spildt 1 time og 38 min af mit liv på at se en gang L…! ( Altså LORT)
Manuskriptet, hvis der altså eksistere et, ja det er så fordummende og fyldt med idiotiske huller, at det er et stort vidunder eller rettere en skandale, der ikke er nogen, der lige er stoppet op og tænkt; hvordan kan vi dog lave en film uden et rigtigt manuskript?
Dialogen er yderst ringe skrevet og der er på intet tidspunkt nogle af skuespillerne + Vin Diesel, der rigtig tror på det, de selv siger. Ofte virker det mere som om, at de står med teksten i hånden og bare skal have det overstået.
Skal du se den? Nej for guds skyld ikke! Du bør gemme pengene til der kommer en bedre film i biografen, hvilket der er en hel del af. Du kan til nøds se den en søndag, hvor du alligevel har tømmermænd, når den en gang kommer på en af streaming tjenesterne. For skal du have hjælp til at kaste op, ja så er denne film et ganske godt hjælpemiddel eller hvis du bare skal falde hurtigt i søvn.
Positiv = en rigtig god film i sin genre og som man bør tage i biografen og se.
Neutral = En fornuftig film i sin genre som man kan se i biografen, også kan vente til den kommer på tv eller streaming tjenesterne.
Negativ = En dårlig film, som man helst skal undgå at se og det uanset om det er i biografen/TV/streaming tjenester