Anmeldelse: Somerville
Medskaberen af Limbo med nyt cinematisk spil
(Spilkode har vi fået tilsendt af Jumpship)
Med sit nye spilstudie, Jumpship, har medskaberen af spillene LIMBO og INSIDE, Dino Patti, været med til at kreere endnu et spil, der spirituelt minder om de førnævnte spiltitler.
Den største forskel ligger i, at det nye spil, Somerville, delvist er 3D-orienteret, hvorimod både LIMBO og INSIDE er 2D. Derudover er retningen, karakteren går i, også ændret fra venstre-mod-højre til højre-mod-venstre, hvilket er med til at skabe en form for bagvedliggende uro i spillets udtryk.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Det store spørgsmål er, om Somerville kan løfte arven fra de andre spil i genren eller om det ender i et limbo.
Nærkontakt af første grad
Somerville er et cinematisk puzzle-adventure, hvor man som familiefar skal prøve at genfinde sin familie efter en invasion fra rummet har efterladt én bevidstløs i familiens hus med nye overnaturlige kræfter. Og det er netop disse kræfter, der bærer rundt på spillets mystik, hvilken man gerne vil udforske og finde ud af, hvor kommer fra.
Ligesom i LIMBO og INSIDE er historien fortalt gennem gameplayet. Gennem spillets miljø og karakternes interaktion får man fortællingen om familiefaderen, der må finde tilbage til sin kone og lille barn, selvom han på turen må anstrenge sig igennem et landskab invaderet af aliens.
Historien er interessant at følge med i, men man sidder også tilbage med en “var-det-det?”-følelse efter spillets credits.
Her vil jeg fremhæve INSIDE, der har en virkelig stærk slutning, hvor det stærke klimaks bliver ført til en nærmest katarsisk afslutning. Efter Somervilles afslutning har man flere spørgsmål end svar, hvilket i dette tilfælde føles uforløst. Her føltes INSIDE mere “gritty” i sit udtryk, hvilket Somerville ikke på samme måde er. I Somerville føles det mere som om slutningen lige kom en time for tidligt.
I INSIDE leder man efter noget arbitrært, hvor man, ligesom i LIMBO, går rundt i verden som en ensom ulv. I Somerville er dette også tilfældet. Denne tilgang er også med til at forstærke det mørke og dystre udtryk som spillet har, hvilket passer godt til faderens sindstilstand.
Generelt er hele verden dystert opbygget med de øde mark- og skovområde, der omkranser familiens hus hele vejen ind til byen. Der er brugt masser af mørke farvetoner, der bliver opbrudt af en sparsomme neonfarver, der passer godt til den sci-fi-stil spillet kører. Ligeledes kører spillet et tema omkring lys som redskab, hvilket også er med til at forstærke efftekten af det spæde lys, der er i spillet.
Lyset fra det ydre rum
Gameplayet er utroligt simpelt, hvilket kan være forfriskende, da nogle spil ofte overhælder én med tutorials og fede nye mechanics, man bruger alt for lidt. I Somerville kan man gå og interagere med ting – that’s it. Det interessante kommer i interaktionen med omverdenen, hvor det meget er præget af at løse puzzles og platforme sig gennem banen. De forskellige puzzles afhænger meget af de kræfter, man får i starten af spillet fra en alien, der landede oveni familiens hus.
Disse kræfter er forbundet til lys. Når faderens krop derfor rører en genstand forbundet til noget lys, kan man påvirke lyset til at skinne blåt og smelte det røde materiale, der er kastet ned på Jorden i forbindelse med angrebet fra rummet. Senere får man også kræfter, der kan gøre det smeltede materiale stabilt igen, hvilke giver nogle interessante puzzles.
Overordnet set er der et fint udvalg af puzzles, hvor mange af dem er lige til. Dem, man skal tænke lidt over, er også fede at få til at gå op. Ligeledes er de forskellige puzzles godt pacet, hvor der ikke er for mange på én gang, og de kommer som et godt afbræk fra de actionfyldte flugtscener.
Der hvor Somerville dog halter lidt er på styringen af karakteren. Det føles tungt og kluntet, og til tider oplever man endda at falde igennem ting til evig tid (hvilket krævet en restart af scenen). Nu hvor gameplayet i Somerville baserer sig på mange fysiske puzzles, hvor det kræver koordination med karakteren, så føles det til tider frustrerende at se faderen gå akavet ind i ting, man prøver at undgå. Her ville jeg have ønsket mig, at styringen var en smule mere tight.
Selvom Jumpship har prøvet at lege med 3D-formlen i Somerville, kan man godt se, at det er i 2D, de føler sig mest hjemme. Spillet tendenserer ofte til at krybe tilbage til en 2D setting, hvor jeg godt kunne savne at 3D-rummet blev endnu mere udforsket, da det helt klart har nogle styrker, når man fx løser puzzles, der bruger miljøet.
Lydene der definerer spillet
Ligesom i LIMBO og, særligt, i INSIDE, er lyddesignet i Somerville fremragende. Man kan føle spilverdenen gennem lyddesignet, der er med til at bære fortællingen, da ingen der ingen stemmeskuespillere er. Ligeledes er lyddesignet med til at diktere tempoet i spillet, hvor man møder en tyk lydmur ved intense områder, og et sparsomt lyddesign, når man skal løse puzzles.
Dette bliver yderligere forstærket af musikken, der nærmest går i ét med lyddesignet. Musikken er ligeledes med til at diktere tempoet i spillet, hvilket bliver brugt fornemt. Lydene er meget præget af “sci-fi”-lyde såsom oscillerende bastoner, mekaniske robotter og drabelige laserlyde.
Lydene er også med til at definere og forankre de forskellige miljøer i spillet. Fx ude på landet lyder fodtrinnene tunge og sumpet, hvorimod de inde i byen lyder lettere og med en mere tydelig rumklang grundet det tættere område. Jeg savner, at lyddesignet blev brugt endnu mere til fx at løse nogle puzzles. I INSIDE er der et område man skal forbi, der udsender kæmpe lydbølger. Hvis man træder ind i disse dør man. I samme stil kunne jeg godt tænke mig, at nogle puzzles i Somerville baserede sig på lyddesignet, nu hvor det allerede er så godt produceret.
Det grafiske i Somerville er baseret på lave polygon-tal, hvilket får det til at se lidt animeret ud. Personligt kan jeg godt lide den grafiske stil, da den er simpel og udtrykker det, der skal udtrykkes. Hverken mere eller mindre. Som nævnt før så gør de mørke farvetoner og det sparsomme neonlys underværker for at understøtte følelsen af længsel og en underliggende uro.
Jeg oplevede en del tekniske fejl, da jeg spillede Somerville igennem, fx at ens krop gik glitchede igennem sten, fødderne der glitchede under jorden, og at karakteren sad fast under noget materiale, man ligede havde gjort fast igen.
Derfor var der små tekniske fejl, hvilket Jumpship har prøvet at patche inden release, men som jeg stadig opdager i spillet efter release. Det håber jeg patches igennem igen, hvilket giver en mere smooth oplevelse.
Konklusion
Somerville er et spil, der står på skuldrene af LIMBO og INSIDE i måden, det ville fortælle historien på. Historien føles desværre uforløst, hvilket er lidt skuffende, nu hvor spil som INSIDE er så godt som det er. Derfor burde udviklerne fra Jumpship også have afluret, hvad der gør spil i denne genre unikke og fantastiske, hvilket kunne have gjort Somerville endnu vildere.
Gameplaymæssigt prøver Somerville sig af i et 3D-univers, hvilket dog er ret begrænset, da spillet hurtigt finder sig komfortabelt tilbage i 2D-land, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt.
Dog er lyddesignet og musikken mindst ligeså godt i Somerville som i LIMBO og INSIDE. Men måske kunne jeg godt have tænkt mig, at de havde brugt det endnu mere aktivt i måden, man løser puzzles på, hvilket kunne give en dimension ekstra til det.
Men alt i alt synes jeg, at Somerville er et ganske fint spil, der spirituelt minder om LIMBO og INSIDE. Så hvis man er til den slags spil, så kan jeg varmt anbefale det. Det tager ca. 4-5 timer at gennemføre, hvilket er en helt tilpas længde. Lige nu kan man prøve det af, hvis man har et abonnement på Game Pass. Ellers er det også udkommet på Steam og Xbox.
Jeg giver derfor Somerville 4 ud af 6 pixelhjerter.
[+] Gode puzzles
[+] Lyddesignet er fremragende
[+] Stemningsfuldt grafisk udtryk
[-] Tekniske udfordringer
[-] Styringen føles tung og kluntet
[-] Historien føles uforløst
Platform: PC (anmeldt på) og Xbox One + Series X og S
Udvikler: Jumpship
Udgiver: Jumpship
Udgivelsesdato: 15. november 2022
Har du spillet Limbo eller Inside endnu? Og skal du prøve Somerville?