SONY laver U-vending for Horizon 2
Det er ikke mere end 1 dag siden at vi skrev om SONY’s annoncering af det kommende spil “Horizon Zero Dawn: Forbidden West”, som ikke kunne opgraderes fra PS4 til PS5-udgaven, med mindre man altså havde valgt at købe en af deres collectors editions. Det skabte en del røre fra fansene, som følte at det var direkte Anti-Consumer. SONY har nu valgt at foretage en U-vending.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Ifølge SONY’s boss, Jack Ryan, var den oprindelige plan for diverse forudbestillingspakker en “misser”, og de vil nu tilbyde en gratis digital opgradering fra PS4 til PS5, når “Forbidden West” udkommer til februar. Hele situationen skulle efter sigende skyldes, at den gældende Corona-epidemi havde skubbet den oprindelige udgivelsesdato udenfor det planlagte.
Det skal samtidig siges at SONY har tænkt sig at tilbyde opgraderinger for fremtidige eksklusive titler, der kommer til begge konsoller, såsom “God of War” og “Gran Turisme 7”, til en pris på 10$ (Ca. 62,5 kr. + skatter).
Horizon Forbidden West er sat til at udkomme i februar 2022.
Hvad synes I om hele denne situation? Har SONY handlet korrekt, eller er det for lidt?