Sony og mods
Hvad betyder det, når mods ikke kan bruge eksterne kilder?
Der var lidt forretnings-strabadser mellem Bethesda og Sony for nyligt, angående mods (amatør motifikationer til eksisterende spil) til Bethesda spil på Playstation 4. Bethesda havde arbejdet på at få mods til at virke på konsoludgaverne af Fallout 4 (og det kommende Skyrim remaster), men var stødt på vejbump i forbindelse med Playstation 4 udgavens implementering.
Understøttelsen så ud til at udkomme umiddelbart efter Xbox udgaven, men der fortsatte med at være begrænsninger efterfølgende, der aldrig blev fjernet, og Bethesda så ud til at skubbe lanceringsdatoen. Endeligt udmeldte Bethesda, efter måneder arbejde, at der hverken ville komme understøttelse af mods til Fallout 4 eller Skyrim Remastered på Playstation 4, fordi Sony ikke ville understøtte mods, som de “burde” virke. Hvad pokker betød det, og hvad var der sket?
Mods kan være en underlig størrelse, fordi det dækker over mange ting. Det kan være ting som interface ændringer, der gør bestemte ting nemmere for spilleren, det kan være nye våben og karakterer, nye historier og quests eller måske helt nye kampagner. Til Bethesdas spil plejer fans også lave en uofficiel patch, som er meget populær, der retter en lang liste af de fejl, der typisk findes i titlerne.
Heldigvis har vi siden annulleringen fået en ny udmelding om, at der er fundet en løsning, og der alligevel kommer mods til Playstation udgaverne af Bethesdas spil. Der er dog en STOR begrænsning, og det var sandsynligvis grunden til, at Bethesda sagde “nej” i første omgang. Det vil ikke være muligt at benytte mods med eksterne “assets”, men derimod kun via Bethesdas eget scriptingsystem og genstande fra det officielle spil.
Der er mange åndsvage, men også sjove ting, som man går glip af med Sonys begrænsning. Thomas Tanks Engine, Macho Man Mutants osv. kan desværre ikke blive en del af dit eventyr, men der er også en lang række mere seriøse ting, der ikke vil blive tilgængelige. Bl.a. den populære uofficielle patch, og de fleste andre større mods. Den endelige effekt af denne begrænsning kan ses, ved at checke Bethesdas officielle mod kartotek, og vælge de forskellige platforme: PC (50), X1 (65), PS4 (10)
Det ser desværre ikke ud til, at Playstation 4 ejere, får særligt meget gavn af den nuværende mod support. Der vil selvfølgeligt komme flere til, og nogle af de traditionelle mods, kan måske også begrænses og konverteres, så de kan godkendes til PS4 brug, men hvor mange der kan, og hvor mange udviklerne gider, må vi vende med at få svar på.