Sony overvejer Vita bundle
Sony vil gerne have flere Vitaer ud i hænderne på gamere og overvejer om gode bundles kan hjælpe.
Hvis Vitaens salgstal stiger, bliver det sandsynligvis også nemmere at få mere støtte fra udviklerne. Sonys præsident har nemlig oplyst, at Sony var overraskede over det lave niveau af support fra udviklere, efter Vitaen blev lanceret. Men de kæmper stadig videre om, at få fokus og understøttelse på deres håndholdte konsol.
Er der folk, der venter med at købe, til der kommer et prisfald, så kommer de til at vente til minimum 2013, for i år bliver der intet prisfald, oplyser Sony repræsentanter. I stedet vil Sony friste eventuelle købere med bundles.
Et potentielt bundle, som Sony stadig overvejer, er at sælge Playstation 3 og Playstation Vita i en samlet pakke op til julesalget. Konsollerne understøtter forskellige funktioner sammen og der er flere titler med cross platform understøttelse, derfor får man mere ud af hver enkelt, hvis man ejer begge, mener Sony.
Gad vide om de så vil konkurrere imod Wii Uens tablet fokus, med remote play?
Via: CVG